Kattens ja

🕑 8 minutter minutter historisk Historier

Hendes varme personlighed tilføjede altid et smil til den triste facade af den grå stenklubbygning. Skønt hun var en overtroisk gammel kælling, havde hun aldrig gået glip af sin daglige runde ved døren med æbler. Indtil… Penge og hygge blev udvekslet, uden grund til floskler. Hun skubbede sin vogn, og han fulgte høfligt langt efter hende til en niche i gyden bag klubben.

Hun løftede sine nederdele og sænkede hendes bukser, og hendes kusse blomstrede for hans øjne. Hans tunge slikker det, som om det var et sløret granatæble. Sutte på hendes klit, som om en slikkepind. Hans tunge tager fart.

Hendes bryster blev et legetøj af tavse klemmer, da hans hænder hoppede rundt om dem. Hendes øjne bliver fejet over af skillinger for at tilføje hendes håb. Hun faldt i svime, mens hendes fingre dansede rundt om hans øreflip. "Tretten skændtes de, fjorten skiltes de, femten frø døde hun med et knust hjerte." Øjeblikke senere blev hendes lig opdaget af en ådselæder, der ledte efter bidder.

Tre gader fra Gentleman's Club. Ved siden af ​​hendes krop en kat, der renser sine poter. Også en æblekerne, med en bitter duft af mandler, der ligner cyanid. Adskillige skoaftryk, sunket ned i mudderet, som om de skulle noget tungt.

Måske en krop. Hendes forbliver uskadt af modstand, som om hun kendte sin overfaldsmand. Hun blev kvalt og efterlod en pulverrester om hendes hals. Samme aften. Jeg, en ung lærling for Whitechapel Courier.

Stol nu på hukommelsen og har en historie til dig. Det følgende er, hvordan det hele forløb. Distriktet alarmerede, at en morder forfulgte sælgere. Kvæler dem med ledning eller ledning.

Jeg sad foran et varmt ildsted, nippede til sherry og talte med Sir James Matthew Barrie, af Peter Pan berømmelse. Mens på ydersiden kravlede tågens snoede fingre om The Diogenes Men's Club. Som en stor dyne, tung af vægt, gled den og trillede hen over Whitechapels brosten. Med sod, der falder fra de omkringliggende skorstene, hvilket gør det kraftigt mørkere. Den krøb rundt om Johanneskirken og hver gravsten på kirkegården, mens diakonen svælgede fællesvin.

Sir Barrie, hilser mig med et smil. Har brug for en god historie for at beholde mit daglige arbejde blandt amatøravisens spejdere. Har lige taget ophold i Mrs.

Martha Hudsons pensionat ved Baker Street. Nede ad gangen fra Sherlock Holmes, en mester i at afkode forbrydelser for politibetjenten. Ofte spiller han sin violin og ryger en modbydelig tyrkisk tobak. Det udstøder en gylle af røg og skaber en hæs hoste. Som en syndens åre løber gennem Whitechapel-distriktet i London.

Ligebønderne, et erhverv, der er på vej til de dødes marked, samler deres øre. Disse døde, til dissektionsformål i de medicinske teatre på universiteter. Aktens hovedperson, et menneske, for nylig forlod de levendes. J.M.

Barrie gav mig femten minutter af sin tid. "Intet opklarer en sag så meget som at fortælle den til en anden person." Mens Barrie talte, spidser jeg hastigt en blyant og skriblede noter. I nervøsitet, da min blyant gled ned på gulvet. Hurtigt henter jeg endnu en fra min lomme.

"Dette sker i fjorten dage; hør nu venligst." Jeg samlede mine sanser og gav ham hele mit øre. "Når vinden stemmer overens med lavvande i Londons kloakker, og de svage skal leve. Den gamle kvinde i tunnelen kom over jorden fra sin skjul-hul-rede. Hoppede af sit skæve ben. Hun måtte sælge klumper kul for at overleve.

Ofte forbandede fremmede for en pund. En drukkenbolts kone, han med en vane for at drikke og ingen moral til at brødføde sin familie. Under gaslysposten, hendes natlige station, hørte hun hylet fra et dødeligt råb.

Så fløjtet en Bobbie (politimand) som i et fjerntliggende sted. Tågen forstummes, til en brusende kirkeklokke. Opstyret og råbene var hendes, da hun var ved at udløbe." "I ekstasens vold med et pustende åndedræt og hjertepalperinger.

Hun vrikkede med sin fyldige derrire. Hendes bryster strakte sig og hendes brystvorter ømme, da hans læber dirrede. Som om han ved at sutte kunne trække hendes for længst borte tørrede mælk ud. Hans beroligende opførsel som om en tespian. Han udførte sin useriøse tumlen.

Fucking hende, mens hun rejste sin røv. Han spredte hendes kusse og blottede hendes klit, da Clippity-klumper af vogne nærmede sig. Bedende om hans pik og bed ham i øret. Hendes tøs klamrede sig til hans pik som hendes klit rørte hendes varme blod og hun bandede for en midnat pløjning.

Hendes kusse hævede, med en tåge af tågen, som hun mærkede bobbing af hans penis eksplodere." Skriver så hurtigt jeg kunne. Barrie, hostede og fortsatte. Da jeg blev ophidset, krydsede jeg et ben over mit knæ for at skjule min rørende penis. "Klo i hans ryg med en vanvittig appetit, opsøgte hun hans mund og greb hendes tunge, mens hun svækkes.

Hendes suk hørte uden ører, og hendes skrig af udløsning gavnede kun kadavernes mongers. Da hun udløb med en dødelig smerte efter et prik i nakken. Hendes luft bliver kvalt, og hendes syn mister synet. Skurken smilede, mens han sad, indtil skyggen af ​​rigor mortis besøgte. Mongers bar hendes rester væk, uden ballade blandt snavset og stanken fra London.

Hun havde kun et pust tilbage i sig, for at ætse to bogstaver (SH) i mudderet, da der var et drøn af vognhjulene. At sejle hende over Themsens sorte vand." Sir Barrie tog en slurk af sin varme brandy og så på mig med et smil. "Intet som de døde, der stirrede og efterlod et spor. Er du ikke enig?" Jeg fik øje på en shillelagh og pegede tavst på den for Barrie, hvilket antydede, at den begyndte med SH.

Sir Barrie og jeg var tæt på selskab med en gentleman dandy. Han røg en cigar og nippede til, hvad der så ud til at være flere knoer af gin. Da han spillede kabale, var han ikke så langt fra hinanden, at han ikke kunne overhøre bidder af Barries grumme ordforråd. Hans sko og spyt trængte til en god børstning af sammenkaget mudder, og hans halsbånd løsnede sig om hans hals.

skødet hvilede en skurk af en kat. Den manglede det ene øje, men fornemmede en konklusion på et mysterium, mens han tyggede et plet læder. Der blev lavet introduktioner.

Han var Dr. Thomas Neill Cream, en kendt læge. I klubben var han kendt som Master Jack, en berømt gentleman og protektor for tøser.

Bruger ofte kadavere, mens han underviste i medicin på universitetet. Han havde flair for påklædning og en ting for spadserestokke. (Dr. Thomas Neill Cream, en seriemorder, der forgiftede hans ofre, blev henrettet, efter at hans forsøg på at narre andre for hans forbrydelser bragte ham til Londons politis opmærksomhed. Han hævdede at være Jack the Ripper, selvom han sad i fængsel på tidspunktet for Ripper-mordene.) Victor Trevor nærmede sig vores virksomhed fra lobbyen.

En ven af ​​Sherlock fra hans dage på Sidney Sussex College. Han var involveret i den første sag, som Sherlock Holmes løste. Ser udslidt ud og med øjne som en opiumshund. Han gik ind og skrællede et æble, men først vred han stilken af ​​mod uret. Et tegn på at være venstrehåndet.

Han var i god hygiejne, men usoigneret i sin kjole, da hans klædeskab var skævt og strøg efter en pudderrest på hans jakkesæt. Måske en talkum til badet. Han opholdt sig i øjeblikket i Holmes suite, mens detektiven var ude af landet. Da vi stod for at hilse på ham, sprang katten fra Dr.

Creams skød. Blander sig til et andet sted, hvilket bringer en anden disposition og et bandende blik. Katten tog ikke så godt imod det hvide pulver, der faldt som støv på gulvet, da lyset fra ildstedet fik det til at se ud som blinkende stjerner. Den krøb blandt bordene og stolene, sprang op på sofaer og varer for at hæve næseborene og lydløst luske. Vikler sig om lægens ben og mumler en spinden uden nøgle.

Han banker sin shillelagh-pind i gulvet. Sir Barrie kiggede på mig. "Det var dig, der slog disse kvinder ihjel. Du mangler en knap på din jakke. Den samme som katten laver et måltid af.

Der hænger en violinsnor i lommen. som du brugte på dine ofre. Du tager disse fra Holmes lejlighed, da han aldrig har behov for at låse sin dør.

Blyanten glider fingrene på grund af kolofonium Den samme kolofonium, der bruges på violinstrenge og pulveret på dit offer.'n hals. Og endelig, hvilken reporter ville komme uforberedt med en knækket blyant? Jeg er villig til at vædde på, at der er en nip af bly i hendes hals." Før jeg kunne flygte, blev jeg nappet af politibetjentene, da katten nikkede med et ja til hovedet.

Lignende historier