Den dårlige prank

En sjov går galt, og Kathy bliver behandlet af den lærer, hun er forelsket i…

🕑 10 minutter minutter Spanking Historier

Kathy troede, det ville være så fedt. Hun var seksten år gammel, og det var den sidste dag i terminen, inden hun brød op til jul. Alle var glade og allerede i feriehumør.

Kathy kom tidligt i skole. Hun var klædt i sin skolekjole, som var en blå og hvid gingham tern med korte ærmer, et hvidt bælte og korte sokker. Spøgen virkede som en god en.

Miss Paige, hendes klasselærer, var en af ​​de strengere lærere. Hun var meget hurtig til at få en fræk pige til at gå forrest i klassen for at straffe hende. Uvægerligt ville Miss Paige åbne sin skrivebordsskuffe og tage en tung lineal frem. Den fornærmede pige ville være nødt til at holde sin hånd frem, og Miss Paige ville give hende adskillige smadder med linealen.

Det var aldrig mindre end tre på hver hånd og normalt seks på hver hånd. Sagen var dog, at Kathy var alvorligt forelsket i Miss Paige, der var otteogtyve år gammel. Hun var aldrig selv blevet ringet op, men fortrød det på grund af den en-til-en opmærksomhed, hun ville have fået i de få øjeblikke. Hun fantaserede ofte om Miss Paige, og det sendte flagrer gennem Kathys fisse, som varede, indtil hun var i seng, og hun onanerede og tænkte på sin lærer.

Kathy gik ind i klasseværelset og så sig omhyggeligt omkring. Klasseværelset var tomt. Hun åbnede sin taske og gik hen til Miss Paiges skrivebord.

Hun holdt en tube superlim i den ene hånd og åbnede det venstre skrivebords tegning. Linealen lå i skuffen. Hun tog den ud og limede en juledekoration på den som en ekstra pjat.

Kathy smilede, mens hun forsigtigt førte røret langs den øverste kant af skuffen. Da hun var glad for, at hun havde dækket hele kanten, skubbede hun skuffen til. Adrenalinen pumpede hurtigt, og hun var virkelig begejstret. Hun havde aldrig været i problemer. Nogensinde.

Hun var omtrent den eneste i klassen, der aldrig blev straffet, så hun vidste, at hun aldrig ville blive mistænkt. Efter at have ventet et øjeblik trak hun skuffen igen, og den åbnede sig ikke. Superlimen havde gjort sit arbejde. Fnisende for sig selv Kathy forlod klasseværelset ved at lukke døren bag sig og gik ud på legepladsen. Indtil klokken ringede, og alle gik ind til skolen og gik til deres klasseværelser.

Kathy sad ved sit skrivebord og snakkede med pigerne nærmest hende, indtil døren gik op, og Miss Paige trådte ind. "Godmorgen, piger," sagde Miss Paige "Godmorgen, Miss," svarede pigerne i kor. Kathy kunne ikke vente på, at Miss Paige prøvede at åbne skuffen. Hun blev dog mere og mere ængstelig.

Spøgen skulle være, at Miss Paige kaldte en pige ud foran klassen, men ikke kunne åbne skuffen for at få linealen ud. Der var uvægerligt en eller anden pige, der blev kaldt ud hver dag. Skolen var meget streng med tidtagning og lektier lignende.

Kathy kunne faktisk ikke huske, hvornår ingen sidst blev kaldt ud. I dag var dog den dag. Frøken Paige læste bogen færdig, og ingen blev kaldt op.

Kathy lænede sig mod Jennifer, satte sig ved siden af ​​hende og hviskede: "Ingen skal hente linealen?" Kathy troede, hun havde hvisket, men der var stille i klasseværelset, og hendes hvisken blev hørt af alle. Selv Miss Paige. Der var stilhed i lokalet, mens alle så forventningsfuldt på frøken Paige.

De blev ikke skuffede. ""Kom ud foran klassen, Kathy, og fortæl mig, hvad du hviskede." En nu bekymret Kathy gik til forsiden af ​​klasseværelset. "Nå?" forlangte Miss Paige, mens hun stirrede direkte på Kathy.

Kathy seng mens hun parafraserede: "Ingen fik linealen i dag, frøken." Hun kiggede længselsfuldt på frøken Paiges blå øjne og ignorerede de problemer, hun havde fået sig selv i. "Jamen det vil de nu," sagde frøken Paige, velvidende at Kathy var en skolepige forelsket i hende. … De store øjne, hun fik af Kathy, havde fået hende til at føle sig utilpas og havde besluttet, at hvis hun slog hende med linealen, ville det måske stoppe forelskelsen. Miss Paige lænede sig frem for at åbne skuffen.

Hun så overrasket ud over, at den ikke gjorde det. åbnede og rykkede igen. Den åbnede sig stadig ikke. Hun kiggede på Kathy og så, at hun forsøgte ikke at grine.

Der var stille i hele klassen. Kathy smilede og sagde: "Sidder den fast, Miss?" Miss Paige gav en sidste træk og skuffen stønnede, da den endelig åbnede sig, men på grund af det hårde træk kom skuffen lige ud og faldt på gulvet og vippede indholdet ud. Kathy blev overrasket og sagde skuffet: "Åh." Frøken Paige kunne se, at Kathy så skyldig ud. Det var heller ikke det forventede svar, hvis Kathy blev overrasket. Faktisk så hun mere skyldig ud, jo mere hun stirrede på Kathy.

Miss Paige rystede på hovedet, da hun gik hen til Kathys skrivebord, åbnede skuffen og tog tuben med superlim ud. Kathy var forskudt. Hvordan kunne frøken Paige have vidst det? Miss Paige bragte tuben med superlim tilbage foran klassen og satte den på sit skrivebord. Hun gloede på Kathy og sagde i sit sædvanlige strenge tonefald: "Hvis du skal lave en prank som denne, skal du sørge for, at ingen ser dig." Kathy så meget overrasket ud. "Du lod klasseværelsesdøren stå åben, og jeg kunne se dig udefra," forklarede Miss Paige.

"Undskyld, Miss," sagde Kathy stadig bing, og tilføjede håbefuldt: "Det var bare en joke, Miss." Frøken Paige svarede sarkastisk: "Bare en vittighed? Jamen se, hvad den joke har gjort. Skuffen er gået i stykker. Det vil du stadig få dine hænder til at smække med linealen for." Kathy rystede. Hun var aldrig blevet slået med linealen, men vidste, at det ville gøre ondt. Men hun troede, at da hun havde været så skødesløs, måske fortjente hun det.

Miss Paige kiggede i gulvet og bøjede sig ned for at tage linealen op. Hun så tvær ud, da hun holdt den op. Hun holdt snarere de to stykker op. Frøken Paige sagde i en irriteret tone: "Jeg har haft denne lineal i fem år, pige. Se nu, hvad du har gjort." "Undskyld, frøken," sagde Kathy og lød lettet over, at hun måske alligevel ikke får linealen.

Ikke dengang i hvert fald. Miss Paige ville stadig stoppe det skolepige-crush Kathy havde for hende. "Intet problem, Kathy.

Der er stokken i skabet. Gå hen og hent den til mig" gispede Kathy forfærdet. Hun havde heller aldrig været stok før.

Indtil nu havde hun været klassens godbidder. Hun havde dog set de fleste af pigerne i klassen stokkede, og det så forfærdeligt ud. "Det var kun en fjollet spøg, frøken.

Jeg knækkede ikke skuffen. Det gjorde du." Så snart Kathy havde fremsat beskyldningen, vidste hun, at det var en fejltagelse, da hun så Miss Paige spænde sine læber sammen. "Hent stokken nu pige." Der blev fniset rundt i klasseværelset, da Kathy gik hen til skabet og fik stokken frem.

Hun gik hen til Miss Paige og gav hende stokken. Hun vendte sig om og gik hen til skrivebordet og stillede sig bag det, så når hun bøjede sig forover, kunne klassen se hendes ansigt, mens hun fik hvert slag. "Løft nu din kjole op, sænk dine trusser til dine knæ, og bøj dig ind over skrivebordet," beordrede Miss Paige. Kathy snuste en tåre tilbage, mens hun gjorde, hvad hun fik besked på, før hun tog fat i den anden side af skrivebordet for at sikre, at hun ikke prøvede at rejse sig, før stokken var ovre. Det var stadig kun en spøg, hun blev ved med at sige til sig selv.

Den fortjente vel ikke stokken? Så mindede hun sig selv om, at linealen knækkede, da spøgen gik galt, så det var måske også hendes skyld. Frøken Paige svingede stokken, som hun altid gjorde, når hun satte en af ​​pigerne i klassen i stokk. Hun stillede sig og gned stokken op og ned ad Kathys bare bund. Kathy kiggede på havet af ansigter, der smilede til hende, og hun lukkede øjnene. Hun spekulerede på, hvor meget stokken egentlig ville gøre ondt.

Næste øjeblik råbte hun, da det første slag skar sig ind i bunden. Da det andet slag landede, kastede hun hovedet tilbage og råbte højere. Hun holdt øjnene lukkede, men kunne mærke tårerne stadig presse sig ud.

Det tredje slag fik hende til at skrige. Det gjorde virkelig så meget mere ondt, end hun havde forventet. Hun regnede med, at frøken Paige var en rigtig ko for at stokke hende så hårdt.

"Hvad kaldte du mig," spurgte frøken Paige. Kathy hørte spørgsmålet og havde ikke indset, at hun havde sagt højt, hvad hun havde tænkt. "Det skulle være tre slag, men du får tre mere for uhøflighed," sagde Miss Paige bestemt. Kathy råbte med det fjerde slag og igen med det femte.

Hun tog fat i skrivebordet og sørgede for, at hun ikke tænkte noget dårligt om Miss Paige. Selv da det sjette slag landede, og hun kastede hovedet tilbage og græd, sørgede hun for, at hun ikke sagde noget højt. "Rejs dig, pige," beordrede Miss Paige. Kathy rejste sig og i stedet for at klæde sig selv gned hun sig i bunden, mens hun græd. Klokken ringede, og alle pigerne kiggede på Miss Paige.

"Fortsæt, piger. Gå til din næste klasse." Pigerne strømmede ud af klassen, men flere smilede og sagde: 'Godt gået', da de var bagved Miss Paiges ryg til Kathy, da de gik. Miss Paige lukkede klasseværelsesdøren, efter at den sidste pige var gået. Hun gav Kathy et fast blik, mens hun så teenageren gnide sig i bunden med sine trusser stadig om knæene. Frøken Paige ventede på, at Kathy holdt op med at græde, før hun sagde til den stadig hulkende pige: "Du får et brev til dine forældre, så du også får en smæk derhjemme, du ved." Kathy rystede ansigtet op.

Hendes mor havde aldrig slået hende, men hun regnede med, at hun ville gøre det i aften. "Ja, frøken," svarede Kathy, mens hun så ind til frøken Paiges smukke blå øjne. Frøken Paige indså, at hun ikke havde dræbt skolepigeforelskelsen, men antog, at det ikke var så slemt. Det var endda et kompliment, hun forsøgte at overbevise sig selv om.

"Jamen det var en ret god spøg, Kathy," sagde Miss Paige sympatisk. "Du skulle bare have fået seks med linealen, hvilket ikke ville have været så slemt. Det var bare den spøg, der gik galt, og min yndlingslineal blev knækket, og så var du uhøflig. Brevet til dine forældre er for at være uhøflig af måde og ikke spøg." Kathy snuste endnu en tåre tilbage, men da hun var så tæt på Miss Paige, kunne hun ikke lade være med at spørge: "Må jeg få et kram, frøken?" Frøken Paige lo, mens hun holdt sine arme åbne og trak Kathy tæt på sig for at få et kram. "Hun besluttede, at hun faktisk var en ret sød pige, men kunne ikke gøre noget for at opmuntre forelskelsen.

"Du får stadig brevet med hjem," Kathy, sagde frøken Paige strengt og gav Kathy et smæk på hendes i forvejen stikkende underdel. smæk såret, men Kathy væltede sig i krammet. Hendes første nogensinde fra læreren, hun elskede. "Det er okay, frøken.

Jeg forstår det." Kathy lod krammet blive hængende og var glad for, at hun var i stand til at dufte fru Paiges søde aura, som hun ville huske for evigt og helt sikkert, indtil hun var i seng i aften. Hun svælgede i krammet og fortalte sig selv, at pranken var hvert stokstrøg værd og endda smæk i aften, fordi hun fik det kram, hun havde ønsket sig så længe. Hun skulle være fræk igen og ville komme i tanke om en anden sjov, der ville gå galt..

Lignende historier