Soveværelse antics

I hvilken en tjener bliver elskerinde, i begge forstander af ordet.…

🕑 26 minutter minutter Normal sex Historier

Kapitel det første, hvor virksomheder trives, familier mødes, og der arrangeres et ægteskab, men der forekommer ingen ukorrektioner. Det var et stort hus beliggende i en lille park, men det kunne aldrig ligne et hus af gentilitet. Det råbte højt til nogen af ​​følsomhed, i dette år af vores Lord atten-halvtreds, at dette var hjemmet til en håndværker. En meget rig håndværker, det må indrømmes, men ikke en herre, hvad enten han har titlen eller ej.

I spisestuen sad to par og spiste middag. Husets herre, James Robinson, var møllerindehaver, og en meget succesrig, hans gæst, John Smith, var temmelig yngre, men havde for nylig tjent en hel del penge i de nymodne jernbaner. Deres hustruer var i højtidelig fremmøde, og maden blev serveret af en butler og fodmand, hjulpet af to tjenestepiger, så de fire spisesteder blev serveret hvert kursus samtidigt understreget storheden i Robinson-husstanden. Ægteskabens børn, to sønner og en datter til Robinsons og en søn til Smiths, skønt voksne selv ikke havde fået lov til denne fest, for der var alvorlige forretninger i gang. Intet af dette blev naturligvis drøftet over middagsbordet.

Mændene diskuterede generelle politiske spørgsmål, og damerne diskuterede husstandsproblemer. Efter middagen trak mændene sig tilbage til rygerummet med deres havn og cigarer. "Du må undre dig over, hvorfor jeg spurgte dig her i aften," sagde værten, "Nå, det siger jeg dig. Jeg vil placere al min transportvirksomhed med din jernbane.

Ikke kun godstransporten, der i øjeblikket går begge på din jernbane og det nordvestlige, men alt det, der rejser også med navigationen. " John Smith var forbløffet. Dette var en storslået mulighed, og han begyndte hurtigt at spekulere på, hvad fangsten var, pris uden tvivl. James Robinson fortsatte: "Jeg får selvfølgelig brug for en rimelig pris, men vi behøver ikke diskutere det nu. Jeg er sikker på, at det vil ordne sig, når tiden går.

Spørgsmålet er, vil du have det?" John var ikke blevet rig udslæt, men dette tilbud var for godt til at gå glip af, så han svarede straks: "I princippet ja. Djævelen vil være i detaljerne, men hvis det er det, vi begge ønsker, så er jeg sikker på, at detaljerne kan udarbejdes. " "Godt," svarede hans vært, "jeg er glad for, at det er aftalt." De to mænd drak og røget fredeligt et øjeblik, da hver tænkte på den gensidige fordel ved den aftale, de netop havde aftalt. Så talte James igen: "Hvordan er din søn?" "Arthur? Han har det virkelig godt og indtager sin plads i branchen meget vellykket." "Så jeg hører." John mente, at det var velegnet for ham at returnere feliciteten, "Og dine børn?" "Tre børn kan være en meget større bekymring end en, for at være ærlig. Den ældste søn er en chip fra den gamle blok, er jeg glad for at sige, men den yngre er stadig ret vild, men han vil vokse ud af den.

Det er datteren, Angelica, der bekymrer mig. " Lyset gik op i Johns sind. Hele handlen skyldtes, at James ledte efter en passende mand til sin datter, og valget var faldet på hans søn.

Det var årsagen til den fremragende tilbudte tilbud, og grunden til, at satser ikke var altafgørende, var at handlen efter ægteskabet ville være en 'i familien'. "Jeg har også været bekymret for min søns fremtid," sagde han og forseglede således aftalen. Mændene færdiggjorde deres cigarer og sluttede sig til damerne for at informere dem om det forestående ægteskab mellem to mennesker, der kun havde mødt en gang. Det faktum, at ingen havde så meget som antydede muligheden for den pågældende mand og kvinde, bekymrede ingen.

Dette var forretning, og det unge par ville have masser af tid til at lære hinanden at kende efter brylluppet. Det blev besluttet af forældrene, at Arthur og Angelica ville blive gift den første maj 1851, samme dag som åbningen af ​​den store udstilling i Crystal Palace. Kapitel andet, hvor den ene part er forberedt på ægteskab ved hjælp af en fars hjælp, og der opstår nogle ukorrektioner, hvis fortælling er uegnet til uskyldige ører.

Arthur blev indkaldt et par dage senere til sin fars studie. Dette var usædvanligt, idet han normalt drøftede forretning med sin far på arbejdspladsen, og familiens spørgsmål blev drøftet over middagsbordet. Undersøgelsen var virkelig et tilbagetog for sin far, som hverken han eller hans mor normalt kom ind på. "Sig mig, min søn, ærligt," spurgte hans far på en temmelig anmassende måde, "Hvilken af ​​pigerne har du tumlet?" Arthur blev chokeret og så sin far direkte i øjnene. "Ingen, sir." Hans far knurrede, skønt sønnen ikke kunne fortælle, om han var godkendt, vrede eller endda skuffet.

Derefter spurgte den gamle mand: "Mill piger?" Igen benægtede Arthur sådanne aktiviteter. Endelig spurgte John sin søn: "Landsbyspiger?" Igen kom benægtelsen, som hans far ikke betvivlede. "Så" spurgte han med en mere venlig stemme, "er du stadig jomfru?" Drengens blik faldt, da han nikkede.

"Nå, med dette forestående ægteskab er vi nødt til at gøre noget ved det. Vi kan ikke få dig til at komme til ægteskabssengen uden at vide hvad vi skal gøre. Vi rejser til Manchester i morgen." Arthur havde meget blandede følelser over besøget, da de naturligvis rejste med tog til Manchester.

På den ene side ønskede han at opleve sex for første gang, mens han på den anden side var bange for, at hans uvidenhed ville få kvinden til at grine af ham. Hansom førerhuset førte dem ind i et overraskende smart område af byen og ind i kørslen til et mellemstort parcelhus, som en succesrig butiksindehaver eller håndværker måske ejer. Indvendigt blev det møbleret noget ekstravagant, og de blev vist ind i et stort rum med flere sofaer, hvorpå fire kvinder rullede i forskellige tilstande.

Arthurs penis sprang opmærksomhed, da han så velformede ben barne næsten op til knæet. John talte stille til en ældre kvinde, der nikkede hendes enighed og kaldte en af ​​de sparsomt klædte kvinder hen til hende. De tre talte sammen et par øjeblikke, og så gik yngre beboer hen og tog Arthurs hånd for at lede ham forsigtigt fra rummet uden et ord. De gik stille op ad trappen og gennem en dør ind i et tyndt møbleret soveværelse.

Kvinden vendte sig om og talte med Arthur for første gang. "Vær ikke bange, dreng. Det spiser jeg ikke." Så fniste hun ved en eller anden vittighed, som Arthur ikke forstod. Til Arthurs forbløffelse kastede hun det lille tøj hun havde på.

For første gang i sit liv så han en kvinde nøgen, men hun syntes ikke i det mindste forstyrret af hans tilstedeværelse. "Kom nu," sagde hun, "klæd dig af. Jeg har ikke hele dagen." Han klædte sig ud, skyndte sig sammen af ​​den prostituerede. Hun trak og skubbede ham, indtil han var på ryggen på sengen, fingrede ham ind i en erektion, monterede ham, kneppede ham hurtigt og havde ham tilbage nedenunder i det, der syntes ham som et par minutter. Arthur måtte derefter sidde og vente endnu en halv time, indtil hans far sluttede sig til ham.

På vejen hjem blev der ikke sagt noget om besøget eller om dets formål. Kapitel det tredje, hvor der desværre gives utilstrækkelig rådgivning, og ægteskab er højtideligt, og endnu engang beskrives der ingen ukorrektiteter. "Angelica, min kære, kom med mig," sagde Anne og fejede ud af stuen og op ad hovedtrappen til sin egen lille stue. ”Ja, mamma,” sukkede pigen og forventede endnu flere formaninger om hendes udvisning under brylluppet i morgen.

I stuen så Anne meget seriøs ud, da hun henvendte sig til sin datter. "I morgen…" startede hun, og derefter hørte stemmen. "Mamma," svarede den kommende brud, "jeg kan forsikre dig, at min deportering i kirken vil være et forbillede for rolig ro." ”Det var ikke i kirken, jeg ville tale om,” sagde hendes mor.

"Hvad mener du?" "Jeg mener, jeg vil tale om efter brylluppet… når du og din mand er alene." "Jeg forventer, at livet vil være meget det samme i vores nye hus, som det vil være her," sagde pigen selvtilfreds, "Når alt kommer til alt vil jeg have min egen tjenestepige, Martha, med mig." Hendes mor så meget urolig ud, men alt hvad hun kunne sige var: "Når du er alene med din nye mand…" "Ja, mamma?" spurgte Angelica, helt uvidende om det emne, hendes mor var for genert til at rejse. Den ældre kvinde trak vejret dybt og hviskede derefter meget stille, "Han vil måske… Han vil gerne… Du skal altid lade ham gøre, som han vil." Så rejste hun sig og forlod rummet næsten løbende og efterlod Angelica forvirret. Pigen kunne ikke se, hvorfor en kone nogensinde ville blande sig i sin mands forretningsmæssige bekymringer, og hun kunne ikke tro, at han ville interessere sig i husholdningssager. I kirken var alt perfekt.

Brudgommen var strålende i en lang kjole og bruden var i den nyeste mode, hvid som Hendes Majestæt Dronning Victoria havde introduceret til moderigtige bryllupper, næsten tynget med underkjoler på underkjoler under kjolen og et langt sjal og motorhjelmovertræk hendes omhyggeligt coiffurerede hår. Biskoppen udførte ceremonien med stil, som det kun var rigtigt, da to sådanne velhavende familier blev tilsluttet, og der var en række gæster, hvoraf mange ikke kendte bruden, da dette først og fremmest var et forretningsmøde, den sidste forsegling af en vigtig aftale. Måltidet efter brylluppet blev spist i dekorativ højtidelighed, og efter at mændene havde trukket sig tilbage til deres cigarer og snakket, var kvinderne overfyldte for at lykønske Angelica og Anne med et så lykkebringende bryllup. En eller to af konerne til mindre vigtige gæster fremsatte bing-kommentarer, som Angelica ikke forstod, men hun ignorerede dem.

Til sidst vendte mændene tilbage for at slutte sig til damerne, og det lykkelige par forlod deres nye hjem og deres nye liv. Kapitel det fjerde, hvor bryllupsnatten finder sted på en meget beklagelig måde. Da hun hjalp Angelica med at forberede sig til sengen på hendes bryllupsnat, udtrykte Martha tvivl om visdommen i Angelicas valg af påklædning. "Men dette er min bedste nye natkjole," udbrød bruden, "det er perfekt." Martha nedstemte: "Den har en høj hals og knapper bagpå. Du har tre underjakker på under den.

Tror du virkelig, at det er, hvad din nye mand forventer eller vil have?" "Han forventer og vil naturligvis have mig til at se bedst muligt ud." "Men hvad med…" "Martha, vær stille. På min bryllupsnat skal jeg bære det, min mor havde lavet til min bedste natkjole, og det er en ende på det." Senere, efter at Martha havde trukket sig tilbage til sit eget loftsrum og Angelica var gået i seng, bankede Arthur på døren og kom ind i lokalet. Angelica var lidt overrasket, da han kom i seng ved siden af ​​hende; det havde hun ikke forventet.

Så blev hun endnu mere overrasket, da han på en meget nysgerrig måde begyndte at fumle med forsiden af ​​sin natkjole. "Hvad laver du?" hun spurgte. ”Forsøger at finde knapperne,” svarede han. "Hvorfor vil du finde dem?" Arthur svarede ikke, men fortsatte med at håndtere den forreste del af sin natkjole på det, som Angelica betragtede som en meget uhøflig måde.

Til sidst blev hun vred på ham og knap: "Åh, stop. Denne natkjole knapper bagpå." Arthurs hænder gik derefter lavere og begyndte at flytte materialet over hendes lår opad, men efter nogle minutter var han næsten uløseligt bundet i overflod af lag, der dækkede hendes beskedenhed. Efter nogle minutter spurgte han oprørt: "Hvorfor har du alt dette tøj på din bryllupsnat?" Angelica brød straks i tårer og hulkede: "Dette er min bedste natkjole, og jeg ville se bedst muligt ud til min bryllupsnat. Det eneste, du kan gøre, er at være uhøflig og grim.

"" Hvem har bedt dig om at bære det? "Flere hulder og et hvisket," Min mor. Hun sagde, at det kun var rigtigt at bære mit bedste til dig i aften. ”Fuldstændig frustreret og frustreret, men meget usikker på, hvordan man skulle gå videre, besluttede Arthur at give op for øjeblikket og i morgen tale alvorligt til sin kone, så han rejste sig og vendte tilbage til sit eget soveværelse. Hendes modvilje mod at være nøgen, eller næsten så, forvirrede ham. Kvinden i Manchester havde klædt af hurtigt og villigt for at give ham fuldstændig frihed til at se, røre og lege.

Nu ville hans kone ikke lade ham endda røre hende uden for hendes meget detaljerede nattøj. Kapitel femte, hvor manglen på fuldbyrdelse opdages, søger en brud yderligere råd, og der tilbydes hjælp. Martha var overrasket over, at hendes elskerinde var alene klokken syv om morgenen efter hendes bryllupsdag, men Arthur rejste sig utvivlsomt op fra sin seng, klædt og brækkede sin faste i morgenrummet. Da Martha hjalp Angelica fra hendes nattøj og til dagtøj var der intet spor af blod i sengen eller nattøjene, heller ikke noget andet bevis den seksuelle kongres har fundet sted. "Og hvordan har du det i morges, frue?" hun spurgte.

Angelica så sig rundt og svarede derefter: "Åh ja, frue, det er mig nu, ikke?" "Nå skal det være, men jeg spekulerer på. Hvordan var det i går aftes? Besøgte din mand?" "Ja, han kom ind i et par minutter og kom endda i seng med mig," sagde bruden, "men han var så uhøflig og forsøgte fortsat at røre ved mig på… frække steder, så jeg stoppede ham selvfølgelig . " Martha var endelig overbevist om, at fru Robinson fuldstændigt ikke havde forberedt sin datter på en normal bryllupsaften. Hun sukkede et sukker, og hun rettede denne fejl.

"Klædte mesteren dig ikke ud og klatrede derefter på dig?" hun spurgte. "Bestemt ikke!" svarede den indignerede Angelica. "Hvordan tror du så, at babyer er lavet?" "Babyer? Lavet? Babyer er ikke lavet; de er små mennesker. Når to mennesker er gift, så kommer børn bare… antager jeg." "Frøken Angelica, der er nogle ting, jeg har brug for at fortælle dig. Har du nogensinde set en mand nøgen? En af dine brødre måske?" Angelica seng og hviskede: "Jeg så John, min bror en gang, med en tjenestemand knælende foran sig, da han ikke havde noget tøj på." "Så du hans pego?" "Hvad? Jeg forstår ikke." Martha sukkede igen.

"I en mands ridebukser har han en stang, der er cirka seks inches lang og en tomme bred. For at få et barn lægger han det i kvindens mave og hopper op og ned. Så kan hun få en baby ni måneder senere. Hvis en mand ikke har gjort det gjort det mod en kvinde, hun kan ikke få en baby.

" "Vær ikke fjollet, Martha. Hvordan ville han lægge sådan noget i en kvinde? Der er ingen steder at sætte det." Martha løftede sin nederdel og påpegede blænden, der var designet til en mands brug. "Mandens stang er lavet af kød og er blød, undtagen i sengen, når den hærder.

Første gang du har det, gør det ondt, men efter det er det dejligt." Angelica så bekymret ud. "Er alt dette sandt?" spurgte hun strengt. "Ja frøken Angelica, og du bliver ikke frue, før skibsføreren har gjort dig dette.

Det var det, han ønskede i går aftes. Han klæder dig af, stryger over dine bobler og resten af ​​din krop, så lægger han det i dig. Først derefter vil du virkelig være hans kone, "informerede tjenestepigen hende og fortsatte," Bare rolig Miss Angelica, Martha hjælper dig. "" Åh Martha, vil du hjælpe? "Bad Angelica," Jeg vil så gerne vær en god kone.

"" Bliv bare her, så bringer jeg lidt morgenmad op, så kan vi snakke. "Kapitel sjette, hvor der er noget hjælp, og to parter er tilfredse, mens den tredje stadig er tilbage intakt. Efter at have bestilt Angelicas morgenmad fra kokken gik tjenestepigen ind i stuen til sin herre. "Kunne jeg få et ord, venligst sir?" spurgte hun så ærbødigt som hun kunne klare.

"Åh, ja, hvad er det?" Arthur snappede. "Det handler virkelig om fru Robinson, sir, din svigermor." "Hvad med hende?" "Jeg er bange for at sige, sir, at hun ikke har udført sin pligt, som mor skal sir . Hun forklarede aldrig noget til elskerinden, sir, om ægteskab og lignende.

"Martha stod overfor sin arbejdsgiver med en lille bange og spekulerede på, om hun gjorde det rigtige. Så huskede hun de glæder, hun havde haft i staldene, og hvordan bange Angelica var og besluttede på at fortsætte med sin plan. ”Jeg ved, at elskerinden i går ikke var en ordentlig kone for dig, sir, men det var ikke hendes skyld. Jeg kunne forklare hende alt om mænd og hustruer og… babyer, hvis du vil.

Så er jeg sikker på, at hun vil være en god lydig kone, sir. Beder om tilgivelse, sir. "Arthur kiggede igen på denne almindelige kvinde, der så ud til at have et permanent blik på misbilligelse i hendes ansigt og spurgte:" Jeg troede, du var ugift? "Martha slog en smule på denne spørgsmålstale, men besluttede at fortsæt af loyalitet over for hendes elskerinde. ”Jeg er ugift, sir. Men det betyder ikke, at jeg ikke er blevet lært om ting.

Min mam fortalte mig alt om det, før jeg gik i tjeneste i det store hus. "Hun holdt pause og indkaldte al sit mod." Og det var der, hvor jeg fik vist alle de ting, hun havde lært mig. "Arthur overvejede dette. Bestemt, han vidste, at tjenere, især unge piger, undertiden blev 'udnyttet', og Angelica havde flere ældre brødre, der måske havde gjort det med hensyn til denne tjenestepige. Han hævdede sin autoritet over dette nye medlem af sin helt nye husstand ved at bestille ”Sig mig tydeligt, pige, hvad du ved.” ”Jeg ved, at en mand bruger sin pego,” hun lagde sig ved at bruge ordet til mesteren, ”ind i en pige, og det giver ham fornøjelse.

Hvis det er Guds vilje, har hun en baby ni måneder senere, men det vil Gud ikke meget ofte, ellers ville der blive født hundreder af babyer hver dag. ”Arthur følte, at sit eget medlem rejste sig, da denne kvinde sagde ting, som ingen kvinde skulle siger det nogensinde, undtagen til sin egen datter. ”Ikke underligt,” tænkte han, ”Fru.

Robinson kunne ikke fordømme sig selv for at sige dem til sin datter. "Hans tankegang blev overhalet på dette tidspunkt af hans penis, og han hørte sig selv spørge:" Og hvor sætter en mand det? "Martha var heller ikke immun over for effekten af ​​denne samtale., og hun overraskede dem begge op under nederdelene foran og pegede på hendes luksuriøse busk og sagde: "Derinde herr." Så faldt hun sine nederdele ned og skjulte sit ansigt i hænderne. Arthur var nu ved fuld erektion, og bare gryntede hans anerkendelse af nøjagtigheden af ​​disse oplysninger.

Det var trods alt kun anden gang i hans liv, at han havde set en kvindes nøgenhed. Efter en lang tavshed indså Martha, at han mestrer sandsynligvis var næsten lige så uerfaren som han elskerinde, og havde også brug for hjælp. Hun tog modet lidt længere og kom nærmere ham.

Hun greb fast i fronten på hans bukser og sagde meget stille: "Jeg kunne vise dig, sir, hvis du ville." " Her? "Spurgte han og så sig om morgenstuen. Han holdt stadig sin pen førte hun ham til sofaen, sænkede sig ned på den og løftede sin nederdel igen med sin anden hånd. Derefter knap hun klappen op på hans bukser og styrede den stenhårde pego, hun afdækkede dybt ned i sin våde varme. Arthurs spænding varede ikke længe.

Tre stød, og han frigav en rigelig sædstråle i tjeneren. "Der, sir. Var det ikke godt?" Naturligvis blev Arthur straks overvundet af skyld, men den mere erfarne tjenestepige stilnede ham ved at tage sin penis i munden og rense den. ”Det skal være vores hemmelighed, mester, lover jeg,” sagde hun og tog kommandoen over situationen, før Arthur kunne få panik og måske beordrede hende fra huset. Hun lagde sit skrumpede medlem væk og knap bukserne ned.

"Kom til elskerindens værelse om en time, sir, i din nattrøje," rådede Martha, "jeg vil have hende klar til dig, det garanterer jeg. Du skal lege med hendes bobler og gå ind i hendes kanin inden denne dag er ude." Da hun gik ud af lokalet, var hendes afskedsord: "Og din pego vil være kommet sig inden da." Kapitel syvende, hvor ære tilbydes og tilbuddet bliver hædret, stadig med lidt hjælp. Angelica sad op i sengen, da Martha vendte tilbage med sin morgenmad.

Da hun begyndte at spise, sad Martha ved siden af ​​sengen og ventede tålmodigt. "Nå, hvad skal jeg gøre?" spurgte den nygifte jomfru, mens hun spiste. "Miss Angelica, du er nødt til at lade din mand lægge sin pego i din kanin. Det vil gøre ondt første gang, men senere vil det være meget behageligt for jer begge." "Jeg vil være en god kone, men jeg er bange, Martha. Skal jeg virkelig gøre dette?" "Ja, du skal.

Desuden, frøken, du skal gøre det i morges. Hvis du ikke gør det, kan din mand muligvis returnere dig til din far. "Angelica blancherede ved tanken om et sådant skammeligt resultat. Martha var fast besluttet på at understrege risikoen," Og han kan slå dig, før han sender dig tilbage.

"" Beat mig? "spurgte Angelica vantro." Ja, "erklærede Martha," En mand har ret til at disciplinere sin kone. Nogle bruger en stok, andre en tøffel og nogle bare en hånd, men de fleste ægtemænd vil tugte en vildfarende kone. "Hun holdt pause for at lade dette synke ind." Og overvej, hvor meget mere vildfarende kan en kone være end at nægte ham sin ægteskabelige rettigheder? "Angelica var nu næsten i tårer, halvdelen af ​​sin morgenmad glemt." Hvad skal jeg gøre i detaljer? "spurgte hun." Brug kun dit skift, og når din mand kommer til dit værelse, ligger du på sengen og lader ham gøre som han vil. Han trækker skiftet op til din talje og lægger sin pego i dig. Det vil tilfredsstille din pligt i dag, "rådede tjenestepigen." Kan du blive og hjælpe mig? "Bad afblødningskandidaten." Hvis du ønsker det, "sagde hendes tjenestepige og tilføjede:" Hvis naturligvis mesteren tillader det.

"Angelica afsluttede sin morgenmad og skiftede til hendes skift. ”Hvad nu?” spurgte hun. “Nu venter vi på, at din mand besøger dig.” Martha var lidt foruroliget over at se, at Arthur ikke havde nogen idé om blid eller legende med sin nye brud, ikke lagde han tilsyneladende meget vægt. Da han skubbede sin kone videre til sengen, løftede hendes skift og faldt på hende, stak han allerede sin pego ind i hendes busk i et forgæves forsøg på at finde indgangen. Efter nogle forsøg, alt sammen langt fra og da han så, at bruden ikke selv vidste, hvad hun skulle gøre, skyndte Martha sig frem og førte ham ind til sin kones vagina.

Han stødte brutalt ind til hende og fik hende til at råbe af smerte, da han gennemboret hendes jomfruhoved uden hensyntagen til hendes komfort overhovedet. Heldigvis tog Angelica dette til at være den sædvanlige masse brude, som Martha havde beskrevet tidligere. Arthur begyndte at skubbe ind og ud, men Angelica havde tydeligvis store smerter, så Martha tog det igen på sig at gribe ind og trak Arthur væk.

"Du vil kun skade hende værre, sir, hvis du fortsætter sådan," forklarede hun, "så vil hun altid være bange for dig, og du får slet ingen glæde af hende." Derefter tilføjede hun: "Nu klæder du dig selv, så sætter jeg mig ned og kommer til dig om et øjeblik," blinkede til ham. Et par minutter senere hulk Angelica i sin seng over den smerte, hun stadig følte i sine private dele, mens Martha travlt befri Arthur for ethvert ubehag, der skyldtes, at han ikke havde gennemført den seksuelle handling med sin brud. "Du skal ikke bekymre dig, sir.

Hun vil være okay om et par dage, og hun vil ikke have mere smerte. Hun vil være klar og villig, jeg lover dig." "Hvornår bliver det?" spurgte Arthur og holdt et øjebliks pause. "Åh, måske en uge, sir, men jeg vil passe på dig indtil da, sir.

Du vil ikke gå kort, mens hun er ved at komme sig," svarede den ulykkelige tjenestepige og tilføjede, "eller ethvert andet tidspunkt, sir." Kapitel det ottende, hvor to parter tager glæde, men den hjælpsomme tredje ignoreres skandaløst. Og så gik der en uge, hvor Arthur respekterede inddrivelsen af ​​Angelicas ømme private dele og forsikrede hans behov i den villige Martha hver aften og de fleste morgener. Han var ikke klar over det, men i denne tid afrundede tjenestepigen sin uddannelse i sexets fornøjelser for kvinden såvel som for den mandlige. Ved udgangen af ​​ugen bragte han hende til orgasme næsten hver gang de havde sex, selvom kærlighed ikke kom ind i ligningen for ham.

Martha håbede på sin side, at efterhånden som tiden gik, blev Angelica mere en traditionel overklassekone, der kun lejlighedsvis tillod sin mand at komme i sengen, og at hun, Martha, ville levere den manglende seksuelle spænding i hans liv. Med hensyn til at hun blev gravid, var det et problem, hun ville bekymre sig om, hvis det skete, men hun brugte med svamp svampen og eddiken. Den ottende nat efter brylluppet præsenterede Arthur sig igen i sin nattrøje ved Angelicas seng. Han var meget mere sikker på sin beherskelse af sin husstand og vidste nøjagtigt, hvad han ønskede, og hvordan han skulle få det. "Angelica, min kære, vær så venlig at rejse dig fra din seng," beordrede han.

Hans kone gjorde det, følte sig nervøs, men fast besluttet på at adlyde sin mand og udføre sine kvindelige opgaver på en tilfredsstillende måde. Hun mistede næsten sin beslutsomhed, da hans næste ordre var, at hun skulle fjerne sin natkjole og alt andet, hun havde på sig. Hun kunne ikke huske sidste gang nogen havde set hende nøgen, selvom kun. Imidlertid vaklede hendes beslutsomhed kun et øjeblik, og hun signaliserede Martha om at hjælpe hende.

Snart rejste hun sig lige og højt, nøgen foran sin mand, da Martha trak sig tilbage til et af de mørkere hjørner af rummet. Arthur fjernede sin egen nattrøje og hun så sin mand nøgen for første gang. Hans pego virkede større end hun huskede, men hun vidste også, at det ikke var for stort til at komme ind i hende, og hun havde oplevet det fuldt ud inden i sig en gang. Skønt ingen af ​​dem vidste det, havde hun også set det komme ind i sin tjenestepige til begge åbenlyse fornøjelse. Nu håbede det, det var hendes tur til noget af den fornøjelse.

Han strakte sig ud og stryg sin kones bryst for første gang og bemærkede, at da han rørte ved brystvorten, rejste den sig op for at møde fingrene. Han indså også, at det bryst, han nu cuppede, var meget fastere og mere modstandsdygtigt end brylluppet, som han var blevet fortrolig med i den sidste uge. Da han kuppede det andet bryst, flyttede han forsigtigt Angelica bagud, indtil hendes knæ rørte ved sengen, og hun pludselig kollapsede på madrassen, sad først og faldt derefter baglæns.

Arthur løftede knæene op mod brystet og skubbede forsigtigt sin pego ind i den ventende blænde. Angelica spændte og afslappede derefter bevidst med at optage sin mand. Den ene hånd forlod brystet og bevægede sig mellem deres kroppe, og Arthur rørte ved hende et sted, hun ikke vidste eksisterede, og pludselig følte hele hendes krop en spænding. Arthur rørte stadig ved det følsomme sted og bevægede sig forsigtigt ind og ud af sin kone, og hun pludselig knyttede sine indre muskler og hendes hofter ryste. Dette udløste hans egen orgasme, og for første gang hældte hans livsskabende frø i sin kones vagina.

I mellemtiden, i hjørnet, og så stille som hun kunne klare, glædede Martha sig selv, da hun var blevet vækket ud over udholdenhed, disse to smukke unge mennesker, der for første gang opdagede fornøjelserne ved gensidig orgasme. Efter at det unge par faldt i søvn et øjeblik i en post-coital lykke, sneg sig Martha ud af rummet, gik hen på loftet og brugte hænderne på sin egen krop i en times tid. Kapitel niende, hvor den nyttige tredjedel igen er nyttig, og en tilfredsstillende modus vivendi etableres.

Og så gik Arthur og Angelicas ægteskabsliv til et mere spændende niveau end de fleste ældre ægteskaber i den tid. Arthur præsenterede sig ved sin kones seng næsten hver aften, og normalt ventede hun på ham med glædeligt håb om mere af ekstase, hun havde oplevet så ofte. Det var tre uger efter brylluppet, da han fandt hendes dør låst mod ham.

Arthur søgte svar fra Martha på dette uventede problem, og Arthur lærte for første gang i sit liv kendsgerningerne fra en damekursus. Hans irritation blev noget forbedret af Marthas forsikring om, at hendes cyklus og Angelicas ikke var synkroniseret. Derefter var det næste problem en alvorlig forværring af Angelicas helbred et par uger senere.

Arthur kaldte på huslægen, da han opdagede, at hans kone følte sig meget syg hver morgen og ikke kunne spise bestemte fødevarer. Denne gang var det den gode læge snarere end Martha, der forklarede symptomerne på graviditet for den unge mand. Både lægen og Martha frarådede Arthur at belaste den unge kone med seksuelle krav under graviditeten. Heldigvis for sin trøst tillod Martha sig stille at blive den vigtigste udbyder af seksuel glæde for sin elskeres mand.

Efter at det unge pars fremragende søn blev født, fortsatte Martha med at hjælpe sin elskerinde som en studerende i soveværelset. Da Angelicas seksuelle uddannelse stort set havde været under hendes tjenestepiges ansigt, forstod hun, at dette var en meget normal situation. Måske ved et uheld havde Martha forsømt at informere sin elskerinde om brugen af ​​en svamp og eddike som et vigtigt supplement til seksuel kongres, og derfor havde den unge elskerinde en række på syv graviditeter i de første otte år af hendes ægteskab. Og så blev Martha, damens tjenestepige, de facto leder af husstanden gennem sin egen uddannelsesindsats. Charmbrights.

Forfatteren har hævdet moralske rettigheder i henhold til afsnit 77 og 78 i Designs and Patents Act 198 Dette er et fiktion. Enhver lighed mellem nogen af ​​de tegn, der er afbildet her, og enhver rigtig person, levende eller død, er helt et naturspørgsmål, der efterligner Art..

Lignende historier