Jeg har løbet op og ned ad disse trapper i to år nu. Ned om morgenen til min løbetur, op igen efter min løbetur, så ned igen på arbejde, op igen om natten for at blive hjemme som sædvanligt for at fare vild i min læsning. Jeg elsker at læse, havde været rundt i verden bare ved at læse. Dagen i dag starter på en anden måde.
Jeg hører ikke alarmen, så jeg er en time forsinket på arbejde. Kedlen beslutter sig også for at gå i stykker og efterlader mig uden mit sædvanlige morgenkoffein-kick…. I modsætning til de andre morgener beslutter jeg mig for at tage elevatoren denne gang, trappen vil tage for lang tid, jeg bor på 7. sal gør' ikke hjælpe meget.
Jeg undrede mig bare over tanken om, at jeg er den eneste beboer i elevatoren, da den stopper på 4. sal. Jeg var klar til at se gnaven ud, for at undgå unødvendig samtale, når hun gik, pigen i mine drømme. Hendes grønne øjne, lysebrunt hår og de bløde kyssebare læber tog pusten fra mig.
Hendes hud ligner.