Fawn

En spændende og mystisk åben novelle om begær, besættelse, kærlighed og fordømmelse.…

🕑 27 minutter minutter Normal sex Historier

Fawn var en dejlig asiatisk pige på tyve. Hun blev opkaldt efter det samme dyr, som hendes mor engang så på sine tidligere rejser i Vesten, og måske havde moderen, der navngav den seriøse-øjede pige, en forudanelse om, hvordan hendes datters stilhed og hendes slanke skønhed ville udvikle sig gennem hendes teenage flere år. Hun voksede så sandelig til at ligne en fawn og havde dåøjne og et lille, udsøgt formstøbt ansigt sammen med lange lemmer. Fawn var rastløs for livet til at begynde og blev kvalt af skolers daglige grin, og klasser, smålighed og generel træthed af at have med at gøre med undervisere, embedsmænd og bureaukrater.

Hun hadede endda kollegiets grunde, selvom de var sat i overdådig skala midt i byen. Måske følte hun sig bare død i sine sanser på grund af det konstante angreb fra det moderne byliv, der fik hende til at ville flygte. Fawn længtes efter at slippe fri, og besluttede derfor at tage på en længere tur alene for at kommunikere med naturen, før hun begyndte på det sidste semester på college. Hun boede i et sydøstasiatisk land, der var formet som en mango, og det var velsignet med mange, mange øer med hvide sandstrande, der konstant var flockede turister. Hun vidste, at hun aldrig ville være i stand til at have noget tid for sig selv, efter at hun var færdig med skolen og begyndte sin karriere.

Det var i hvert fald det perfekte tidspunkt. Det var sommer, og østkysthavene var særligt smukke på dette tidspunkt. Hendes forældre var bekymrede, men de stolede på hendes beslutning og lod hende gå med fuldt løfte om, at hun ville komme tilbage, inden året sluttede. Hun var en god pige og havde aldrig voldt dem bekymring.

Så det var en aprilmorgen, hvor hun med sin enorme bagage af nødvendige ting rejste landet over til østkysten. Efter mange dages støvede ture i ujævne støjende busser, der varede langt ud på de tidlige morgentimer, stoppede Fawn i en søvnig lille by, der fungerede som en færge til øen i en stat ved siden af. Hun købte en billet og ventede på, at færgen kom forbi og tog hende til hendes nye bolig. Hun trådte af sin færge til den lille østkystø i den tidlige kølige morgen kl, og i de første par minutters gang blev hun fuldstændig forelsket igen. Hun havde engang besøgt den lille ø før og kendte hele stedet.

Fawn var en simpel pige, der elskede naturlig skønhed, og så følte hun langsomt, at hun blev levende. Hun kunne trække vejret så dybt, hun ville, og blev belønnet med øens tynde, uberørte rene luft. Solen var ikke kommet op endnu, og alt var mørkt, køligt og friskt med dugdråber og generelt vådt over hele øen.

Øen var enkel og lignede mere en fiskerlandsby og mindre som et turiststed. I virkeligheden krøb det af s, men øen formåede på charmerende vis at omgå den skrigende og forbrugervenlige grimhed, der normalt forfulgte sådanne områder. Faktisk blev øen ikke påvirket af angrebet af strandhytter og hytter, snarere blev turismescenen opslugt af enkelheden ved at leve på stranden, og alt blev rustikeret i stedet for som om naturen. Der var ingen prangende farve og struktur, men et opvasket, strandet look overalt, hvor Fawn så ud.

Planternes, blomsternes, sandets og himlens farver skilte sig dog grelt ud i deres farveintensitet i kontrast til det falmede træ. Luften var salt og klamrede sig til træhusene og hytterne, der spredte sig over det sandede skråningslandskab. Der var en charme ved rækkerne og rækkerne af enkle og søde lokale blomster, som Fawn kendte og plejede at elske som barn, og disse små knopper lå langs den groft fremstillede betongang, der snoede sig rundt på øerne. Alle køretøjer blev forbudt med undtagelse af motorcykler (også kaldet knallerter af s'erne), til Fawns ubeskrivelige glæde. Lokalbefolkningen var hendes helt egne, og de var den typiske afslappede, gudfrygtige slags, der holdt sig strengt til troen, men alligevel lod andre uden for deres tro gøre, som de ville, og alligevel blive behandlet med venlighed og respekt til enhver tid.

Således forstyrrede nogle af de plyndrende unge rejsende og deres berusede udskejelser, som skete fra tid til anden gennem natten, freden, men blev høfligt ignoreret og ikke taget nogen fornærmelse af af øboerne, selvom de i deres s troede så korrupte aktiviteter som umoralske og ugudelige . Så med øens muligheder foran hende, søgte en glad Fawn arbejde med det samme. Hun havde brug for en vis regelmæssighed i sit liv for at kunne hygge sig ordentligt.

Ved den allerførste hytte hun så, kom hun hen til indehaveren og bad om at få et job, hvilket som helst job. Den unge mand iagttog hendes alvorlige, stille udtryk og gav hende stilling som husholderske. Han var ikke engang klar over, at hun var en lokal pige, før hun talte på deres modersmål lidt senere, hvorved manden gav en start og så nærmere på hende. Hendes hud var brun nok, men hendes store dåseøjne og tynde kjole holdt ikke til, hvad man plejede at forvente af hans medslægtninge. Fawn havde sine egne penge nok til at holde hende i enkle midler i mere end et år.

Hun var ganske fri til at bo, hvor hun ville, men til sidst søgte hun at bo på det enkleste og billigste, hun så. Hun havde gået i tomgang lidt gennem hele vigen, indtil hun nåede helt til slutningen af ​​øens dele. Fawn stødte på en idyllisk lille hytte ved det allersidste hjørne, hvor trævinduerne åbnede op til en myldrende jungle med underlige, tilfældige lyde fra regnskoven.

Før havde hun aldrig levet helt tæt på naturen. I sit nye liv boede hun lige ved siden af. Om morgenen forestillede hun sig med glæde, at hun ville indsnuse den salte luft og den friske grønne duft af den myldrende skov ved siden af ​​sin hytte for at hilse på hende. Hun så mørke slumrende biller langs den splintrede træbalkon, og hun besluttede, at dette ville være hendes opholdssted.

Efter en samtale med operatøren i receptionen (bambuspæle, der holder en glat krydsfinerplanke) fik hun sine nøgler og et arrangement på 2 måneders ophold i sin lille hytte. Fawn var en elsker at sove nøgen. Hun besluttede, at det var ret privat og i orden at være, som hun kunne lide i hytten på denne søvnige lille ø, og gjorde det. Så hver aften åbnede hun alle sine vinduer og tog alt sit tøj af inden sengetid.

En dreng, hun engang havde mødt og forelsket sig i, lærte hende fornøjelsen af ​​at mærke din egen hud røre ved sengetøjet. Fawn ville aldrig have haft den idé, at under de kølige nætter i sengen i hytten, ville hun blive overvåget næsten hver aften af ​​en gruppe drenge, mænd og endda en ældre religiøs høvding eller to. Øen var i virkeligheden et tilflugtssted for kigrende grave, og landsbyboerne har spioneret på næsten alle deres forbigående naboer i årtier eller endda århundreder.

Det var de lokale mænds sportsaktiviteter, og da de oprigtigt troede, at de ikke sårede deres ofre for deres voyeuristiske eskapader, troede de, at de var uskyldige og uskyldige tilskuere. Drenge ville blive taget i at kigge sammen med mændene, og de ville ikke blive tugtet. Drengene og mændene havde først set den slanke pige med alvorlige øjne gå rundt på stranden på sin allerførste dag, og efter et par forespørgsler og observationer på karakteristisk nysgerrige facon fra landsbyens folk, fandt de ud af, hvor hun boede, og hurtigt nok de ville alle være fortrolige med hendes natlige rutiner. Om dagen var mændene og drengespionerne altid behagelige med hende.

De var blide og stillede mange spørgsmål, nogle gange lavede de sjov med hende med harmløse vittigheder bare for at se hendes seriøse udtryk bryde fra hinanden til et dejligt smil. Ø-befolkningen havde deres andel af særlinge og gøge, der opholdt sig i strandhytterne og leverede uendeligt natligt materiale til sjov og grin, men Fawn var noget nyt for dem, fordi hun var en lokal pige i landet, og det var derfor grunden til deres nysgerrighed. skærpet som aldrig før.

I begyndelsen afviste hendes korte kjoler, enkle toppe og bomuldsshorts dem. Det krænkede deres følelse af ordentlighed, og de godkendte det ikke. Men snart lærte de hendes enkle gode manerer og stille opførsel at kende, og de brød sig ikke så meget om det.

Fawn ville altid nyde stranden naturligt med hendes yndlings hvide badedragt, som var langt mere beskedent end hvad mange af de andre vestlige turister bar, men som stadig blev anset for at være en skandaløs forargelse for de lokale øboere i starten. Men i slutningen af ​​den første uge af hendes ophold fandt de, at det ikke var så beskidt og accepterede endda hendes måder med forældrelignende overbærenhed. Det var sådan, hun var opdraget, sagde de til sig selv. Hun var ikke en løs pige.

Hun var bare en bypige. Det var bare den måde, hun blev opdraget til at klæde sig på. Hun havde ikke engang høfligheden til at tage en T-shirt på oven på sin badedragt, men hun var ikke skyld i det. Mændene og drengene fortsatte med at se hende i dage og uger i træk. I begyndelsen ville de få mænd og drenge, der oprindeligt var begyndt at se hende i løbet af de første par dage, blive dejligt chokerede, når hun uden ceremoniel tog sin pyjamas af og faldt helt nøgen ind i sengen.

Hun gjorde det på en helt naturlig måde og virkede slet ikke utilpas ved at være helt nøgen i sin lille hytte. Men fordi hendes bevægelser og handlinger var noget uskyldige og yndefulde, blev hun tilgivet for hendes løsagtige omgangsform. Hun var en skønhed, og i stedet for at fordømme hendes -lignende måder, som de plejede at gøre, blev drengene og mændene yderligere besat af hende og hendes paradoksale natur med at forblive ren, men alligevel meget fri med sin egen krop, når hun blev overladt til hende. Og sådan var det, at et par nætter om ugen eller måske endda hver dag i ugen, kiggede drenge og mænd på øen på hende. Antallet varierede dag for dag, men der var altid flere, der kunne lide at se hende.

At se Fawn i sin lille hytte var en opgave, fordi man ikke kunne få udsigt til hendes værelse uden at svømme i havet i et par minutter for at nå den anden side af øen og kravle ind i junglen ved siden af ​​hendes hytte. Ældre religiøse mænd var endda tvunget til at udføre denne vandige aktivitet i nattens opløftende vinde på grund af behovet for at se, hvordan Fawn var i sit privatliv. Selv disse grizzly mænd af troen ville ikke nægte sig selv chancen for at se pigen i sin naturlige tilstand.

Fra ung til alderdom var alle mændene blevet trænet, siden de var børn, at det var okay og acceptabelt at gøre det. Så pyt, de gjorde, med en vag følelse af orden og pligt affødt af vildfarne mænd, som selv blev lært at gøre det af deres egne fædre. Så med disse voyeuristiske mænd og unge drenge drivvåde med havvandet, der kølede deres ryg, sad de sammenkrøbet i skoven og så på Fawn, nat efter nat. Hun blev deres stof, og på en pervers måde syntes de ikke, at de var beskidte, selvom de spionerede en pige, der ubevidst var den vigtigste kilde til underholdning. De vidste med tilfredshed og en følelse af malplaceret stolthed, at hun aldrig bragte en mand tilbage til sin lille hytte, og hun sov hver nat i den siden den dag, hun kom, og aldrig i en anden persons seng.

Dette holdt de trøstende til deres bryst, og deres besættelse voksede. Deres behov for at se hende optærede deres sjæle, og selvom de gik rundt om dagen og udførte deres aktiviteter i ro og mag, begyndte de, når daggry faldt, at føle sig ængstelige og trængende nok til at tage den besværlige svømmetur for at se Fawn i hendes lille hytte. De mange kvinder på øen, som de kiggede på nat efter nat, blev forladt for dette nye eksotiske eksemplar, en pige, der var deres egen, men som ikke havde nogen af ​​deres kulturelle manerer.

De ville se Fawn, mens hun lå helt nøgen på sin seng. Hun holdt alle lysene i sit værelse åbne, i sin tåbelighed. Hun sad på sengen, læste en bog eller pillede med pen og papir og skrev i timevis. Hver og en af ​​mændene havde brændt visionen af ​​Fawn ind i deres hjerner med hendes meget slanke arme og ben og tilspidsede talje bundet ind mellem puder og tynde tæpper.

De vidste, at hendes nakke og torso var lang, og at hendes underdel og bryster var fyldige og runde, men i forhold til hendes slanke, næsten tynde krop. Hendes brystvorter var en fugtig pink og en erotisk kontrast til hendes brune hud. Hendes bevægelser, selv privat, var yndefulde og en fornøjelse at se for øens drenge og mænd, som aldrig før havde stiftet bekendtskab med en så smuk og dejlig hun.

De lærte endda hendes undertøj at kende, som var småt og trekantet i form, selvom de ikke så dem længe nok, fordi hun metodisk smed dem på gulvet hver nat. Mens mændene så på, legede hun nogle gange passivt med sine brystvorter, gabede med åben mund eller bøjede sig for at klø sig på ryggen, og drengens og mændenes øjne blev nittet til hende, deres pik voksede lange og hårde, mens de så på. simpel hverdagshandling af denne pige. Alle mændene vidste, at hun holdt sine kvinders dele fuldstændig skaldet, på den mærkelige måde, som de vidste, at udenlandske kvinder også praktiserede.

De elskede at se hendes private center blottet, hver gang hendes ben blev spredt fra hinanden. Hvis drengene og mændene var langt nok væk fra andre, ville de hver især gnide sig til glæde, mens de så på hende. Af og til blev de kikkede toms belønnet med at vise hende lege med sig selv. Under visse nætter virkede Fawn for dem rastløs, utålmodig og vred.

Hun slyngede bøger rundt i lokalet og fortsatte febrilsk med at gnide sin krop mod sengetøjet på en suggestiv måde. Drengene og mændene så på, mens hun strakte benene fra hinanden og åbnede folden på sit køn med fingrene for at afsløre sin lille rødlige lyserøde knop. Hun gnidede sig forsigtigt med sin enkelte langfinger, og hendes hofter løftede sig af og til og svingede i takt med hendes handlinger.

Mens hun strakte ryggen og nåede klimaks, ville de, der så hendes ryk og spasmer, holde vejret, og når hun kom til sin lidenskab, ville mændene nærmest hendes vindue høre hendes skarpe vejrtrækning blive til et råb, og disse mænd ville også komme. skyder deres frø på palmeblade og græsstrå, der voksede i skoven. De, der var for langt væk til at høre hende, efter hun kom, ville stadig blive belønnet med synet af Fawn, der groft elskede med sig selv med to, derefter tre fingre dybt mellem hendes ben, og mens hendes våde fingre blinkede ind og ud, forestillede de sig deres egne haner gav hende den fornøjelse, hun ønskede, og de ville også få orgasme. Fawn var lykkeligt uvidende om alt dette. Om dagen behandlede de skyldige mænd og drenge hende på samme måde som altid og var venlige og hjertelige.

Men da hun blev længere på øen, begyndte hendes stilhed langsomt at glide væk, mens hun begyndte at nyde sin nyfundne frihed. Hun fandt ikke en eneste person, der rørte hende, og som hun kunne være tæt på, men hun nøjedes med hyggelige samtaler og ledig snak med sine nye naboer. Hun foretrak altid sin ensomhed og søgte den hver dag på stranden. Men fra daggry til eftermiddag kom Fawn forbi de små backpacker-hytter ved siden af ​​og arbejdede som stuepige. Hun fejede dagens sand op af træpladegulvene og gav toilettet en pift.

At skifte linned var næppe gjort, for mange af de unge, rastløse skare af s, der kom for at blive på øen, var grundlæggende i deres behov og krævede ikke nogen form for femstjernet behandling. Et rent badeværelse og gulv var stort set, hvad s'erne var mere end tilfredse med. Hun fandt megen glæde ved sit arbejde og begyndte at ryste sin bysøvn af sig. Hendes hud, som var farven som latte, før hun kom til sin ø, var nu nøddebrun.

Hendes skulder skinnede, og hun elskede at klæde sig i hvidt for at kontrastere med sin nyligt mørke hud. Selv hendes tænder var hvidere end nogensinde før mod hendes sortbrune ansigt, og hendes sorte hår falmede til en askebrunt på grund af den varme sol. Det var en kølig tidlig morgen, da Fawn en dag kom til hytten. Hun tog sin feje og spand med toiletartikler og bankede på den første dør som sædvanligt. Hun fik en lille start, da hun for første gang hørte et søvnigt opkald svare tilbage.

Fawn kendte rummet meget godt, og hun vidste, at det var en mand, der havde brugt det de sidste 2 uger. Ud fra sine daglige runder og behagelige observationer af værelset, mens hun arbejdede, fandt hun ud af, at manden var frisk fra en anden ø i nærheden og var på et langt mellemlanding på netop hendes strand. Han var en.

Manden elskede blå skjorter. Men det var omfanget af hendes viden indtil den morgen. Den fremmede mand sov, og da Fawn stille og roligt bankede på døren, vågnede han af sin søvn og satte sig langsomt op og kaldte hende ind. Manden var høj og meget stor, og hans hårklippning var vokset fra til en lysebrun pjusket moppe.

Hans skæg var trimmet, selvom det unægteligt løb til den vrøvlede slags. Han var iført army-shorts i sengen. Hans torso var også lang som hendes, og den var mager og solbrændt. Fawn følte sig genert og forvirret, fordi hun som hovedregel holdt sig væk fra de hvide mennesker på øen. Han så på hende og spurgte hendes navn.

Fawn fortalte ham det på perfekt engelsk, og da han spurgte om, hvordan hun kom til at besidde et ekstraordinært vestligt navn, fortalte hun ham historien om sin mors fawn i det fjerne land, hun besøgte. Han tog en cigaret frem, tændte den og så hendes livlige unge ansigt, mens hun fortalte ham sin historie. Så fortalte han hende med et humoristisk grin, at han allerede havde vidst, at hun ikke var en af ​​øboerne, og at hun var en medrejsende, ligesom han var. Hans øjne var meget lyseblå, og for Fawn, som ikke var vant til at se sådanne farvestrålende øjne tæt på, var det et foruroligende syn. Glimret fra hans lyse øjne virkede, som om det ville trænge ind i hendes tanker og indre følelser.

Men mandens bevægelser var også blide og harmløse, og han rejste sig og gik ud af rummet for at give hende den plads, hun havde brug for til at rydde op i rummet. Fawn havde det lettere med ham væk og fortsatte med at udføre sine pligter. Inden hun forlod den lille hytte, kaldte manden hendes navn. Fawn blev derefter spurgt af den udenlandske mand, om hun kunne tænke sig at tilbringe dagen med ham, efter at hun var færdig med sit arbejde for dagen.

Med et fåragtigt udtryk fortalte manden hende, at han kendte hele hendes tidsplan ved observation gennem de sidste uger. Fawn blev forskrækket over invitationen og så manden ind i øjnene. Han var middelaldrende, over de fyrre og så ikke farlig ud, skønt hun egentlig intet kendte til fremmede mænds veje. Hans smil var ærligt og venligt.

Hun sagde ja, og de planlagde at mødes om eftermiddagen på stranden. Øboerne lagde mærke til det, da de senere så Fawn, som solbadede alene på sit sædvanlige sted. Til deres største overraskelse fik hun lidt senere selskab af en fremmed mand, og de bemærkede med afsky, at hun bød ham velkommen til at sidde ved siden af ​​sig.

De snakkede og grinede, og på et tidspunkt forlod manden hende for at hente nogle øl. Mænd, drenge og kvindelige observatører af øen blev chokerede og skandaliserede inden for en tomme af deres liv. De havde aldrig før set deres Fawn røre ved en dråbe alkohol før, og nu så de hende med vantro hælde snavset ned i halsen, som om hun var helt vant til det. Mændene og kvinderne på øen kiggede uroligt på hinanden og så på, mens hun grinede højt, hvilket var et sandt skue. Hun var et stille væsen, og de havde aldrig hørt hende grine så højt før.

Efter en time eller to smide både Fawn og mændene deres tøj af, hende for at afsløre den sædvanlige hvide badedragt, hun foretrak, og ham army-shortsene, han havde sovet i. De gik mod strandens kystlinje. Fawn var fuldstændig klar over, at hendes handlinger blev overvåget af øboerne, men hun læste ikke mere i det. I sin uskyld troede hun underholdt, at de blot var overraskede over, at hun havde fået en ny ven. Men med jaloux, begærlige øjne så alle skjult på Fawn svømme i glatte spring og strøg sammen med manden dybt ind i den fjerne ende af vandet.

Dette var også en åbenbaring. De kendte hendes forkærlighed for at plaske omkring ved kysten i timevis, men de havde aldrig vidst, at hun var en ekspert svømmer og en naturlig i havets farvande. Med vrede i mange af mændene og drengenes så de deres elskede Fawn klamre sig til ryggen på den hvide mand, mens han lavede marsvin-lignende bevægelser ind og ud af vandet, mens hun grinede hårdt og med en voldsom glæde fremmed for hvad øboerne kendte til hende.

Det virkede i løbet af de få timer, som de indså, at de aldrig havde kendt hende før. Manden og den unge pige stak af fra stranden tilbage til deres siddeplads og tørrede af ved blot at hvile sig under solen. Fawn fortalte manden historier om sin familie og hendes rastløse ånd i at have behov for at leve væk og langt fra alt, hvad hun vidste, i det mindste i et par måneder. Manden fortalte hende til gengæld, at han hed Tom, og at han boede i en lille by kaldet Appleton, gemt langt væk i det fremmede land Amerika.

Han drev et fotostudie der. Manden fortalte hende også om sin rastløse ånd, og hvordan han følte sig tvunget til at lukke butikken i et par måneder for at rejse rundt i verden. Indtil videre fortalte han hende med et grin og et eftertænksomt blik ind i hendes sorte dåøjne, at netop denne ø var den mest specielle, han hidtil har besøgt.

Hun begyndte at overvinde sin frygt for hans fremmedhed og fremmedhed, og hun begyndte at kunne lide hans skrammel, hans vejrbidte ansigt og stole på hans varme, ærlige smil. Han var i den alder, hvor hun stadig kunne se ham som en type faderfigur, og efterhånden slappede hun af. Fawn blomstrede som en blomst under den ældre mands opmærksomhed, og deres mange fælles interesser førte til endnu en samtale og endnu en.

Mændene og drengene på øen bemærkede, at begge glemte måltiderne, men alligevel fortsatte med at snakke og grine, mens de drak øl hele dagen igennem. De bemærkede også med vrede, at manden uden Fawn vidende stjal lange blikke på hendes ansigt og krop, mens hun ikke så. Både pigen og manden talte om intime ting, om kærester og partnere for længst og om ensomheden ved at være singlerejsende. Efter meget tilskyndelse indrømmede Fawn genert, at hun ikke havde ligget med nogen i lang tid, og manden lo og fortalte hende det samme.

Hele øen sugede et kollektivt lettelsens suk, da de så parret skilles. Manden gav Fawn et kys på kinden, men det var alt. De perverse mænd og drenge på øen så deres pige gå langsomt hen til sin lille hytte og manden følge efter hende for at komme ind på sit eget værelse, og besluttede uden nogen diskussion, at i aften vil alle holde vagt for at beskytte hende. Natten kom, og Fawn var alene på sit værelse, selvom hun var ledsaget af de sædvanlige mange nysgerrige øjne. Hun tog et langt brusebad og vaskede sit hår, og mændene og drengene så hende tørre håret med et håndklæde, påføre hendes ansigtscreme og dryppe på hendes bodylotion.

Hun tog sin pyjamas af som sædvanligt og gled i seng med en bog. Kigrende toms fortsatte med at se på, håbede og længtes efter, at hun ville blive opslugt af den trang til at onanere, som nogle gange overvandt hende. Deres haner blev lange i deres hænder, mens de stille og roligt legede med sig selv og så hendes dejlige ansigt og blottede bryster.

Efter et stykke tid faldt Fawn i søvn, og mange af mændene mistede interessen og begyndte at klatre ned fra skoven for at svømme til den anden side og kalde det en nat. Fire mænd blev dog tilbage og fortsatte med at se og undre sig med pervers fascination. Efter et par timer blev Fawn og resten af ​​voyeurerne rystet, da hendes hyttedør stille og roligt blev banket på. De så Fawn rejse sig, desorienteret og tage en pyjamasoverdel på og gå hen mod døren.

Hun åbnede den og så, at det var Tom, der var hendes natgæst. Mændene var dybt vrede, da de så Toms udtryk for kærlighed, som de valgte at læse som begær, tydeligt forrådt i hans øjne, mens han talte med hende i meget lange minutter. De så hans arme gå rundt om hendes talje, og med chok så de hende gå på tæer for at slå sine egne arme om hans hals, mens han fortsatte med at tale, mens manden bøjede sig lidt for at rumme på grund af deres markante forskel i højde og størrelse. Han var så høj, og hun så lille. De kyssede.

Han var nu hastigt ved at knappe den pyjamastop op, som hun hastigt havde taget på for få minutter siden, og hans hænder snoede sig rundt om hendes krop, da han tabte tøjet på gulvet. Hans læber kyssede hendes ansigt og hals, og hun krummede ryggen, og de nærmeste ved hendes vinduer hørte hende sagte tale med en stemme af begær og nød så dyb, som de så i mandens øjne. De kikkede toms så med rædsel og uundgåelig fascination, mens manden løftede hende og lempede hende på sengen og flyttede sin egen umuligt enorme krop over hendes slanke, lille form for at holde hende fast. Han kyssede hendes bryster, greb grådigt fat i hende og suttede hendes brystvorter, mens hun lå under ham, og hendes hænder kærtegnede hans ryg på en indbydende, lokkende måde.

Manden rejste sig derefter fra hende og kyssede hendes flade mave og navle, mens han bevægede sig ned på gulvet for at knæle ved sengen. Manden tog begge hendes lår til hvile på sin skulder, pressede sin mund mellem hendes ben og elskede hende, mens hans fingre rev hendes køn fra hinanden, og hans øjne så hendes ansigt. Efter meget lange minutter gik Fawns ben sammen om mandens hoved, og hun gav en pludselig bevægelse. Alle hørte hendes skarpe råb, da hun slap sin lidenskab ind i mandens mund, og hendes lemmer slap. Mandens øjne forlod aldrig hendes ansigt, da han trak sig op og krøb tilbage i sengen, mens hans enorme hænder kærtegnede hendes krop.

Han var stadig klædt på. Pludselig var de fire fremmødte voyeurer godt klar over med en gryende rædsel, at hun ville have sig selv ind og fyldt efter sin orgasme. Hun greb febrilsk fat i hans shorts og trak sig for at sidde op i processen og kyssede hans ansigt og mund dybt, da de begge tog resten af ​​hans tøj af.

De kikkede toms så med hastigt stigende fascinerende og frygtelig frygt på den beskidte fremmede mands blottede pik, som var enorm og meget tyk. Fawn kyssede mandens bryst og navle og kyssede nu den hvide mands lyserøde pik uden skam eller kejtethed. Faktisk virkede hun fuldstændig bekendt i handlingen at elske med en mand, og voyeurerne var rystede. Den hvide mand og resten af ​​voyeurerne stirrede alle sammen på hendes mund, der viklede sig om det tykke oversvømmede hoved. Hun suttede ham og slikkede ham, mens hendes hænder knyttede sig til hanens base og bevægede sig for at pumpe ham op og ned.

Manden gav en pludselig start og skubbede groft Fawns hænder væk, og satte hende igen fast til sengen med sin store krop. Han satte sig op på hende, og Fawn gav endnu ingen modstand, og bød ham velkommen ved at slå hendes ben om hans slanke talje og tryglede manden med bedende ord. Mændene, der klamrede sig til skovene, blev tør i mund, mens de så deres egen Fawn blive krænket af den beskidte fremmede mand. Kontrasten af ​​deres intime hud presset sammen, hendes brun og hans en varm lyserød, brændt ind i deres sind og deres hjerner sammen med feberagtig vrede og begær blandet i en frygtelig kombination. De fire mænds haner blev ikke hårde, som det var normalt, men slap og slap.

Alle mænd kunne ikke føle ophidselse eller lidenskab som før, men kunne kun føle sig forrådt, løjet for og snydt. Og alligevel blev de ved med at se på. Manden stødte sig dybt og rytmisk ind i Fawn, og hun krummede ryggen og råbte. Hun var dejlig, selvom hun var uforskammet.

Manden dækkede derefter hendes krop med sin og holdt hende fast mod ham, da hans pik kørte ind i hende med korte og hurtige strøg. Deres råb var høje nok til at selv den fjerneste kigrende tom kunne høre. Med en vag blanding af afsky og begær så voyeurerne Fawns lange brune ben holde sig fast mod mandens krop, og pludselig gik de begge to slappe og stoppede, hævede og åndede hurtigt. Mændene og drengene kunne ikke fjerne øjnene fra parret, da manden rullede Fawns krop mod ham for at lade hende hvile oven på ham.

Hun løftede sit ansigt og kyssede manden dybt. Manden holdt hende blidt og kyssede hendes ansigt og mund, hviskede til hende og fik hende til at smile gennem hendes dybe trækkende vejrtrækninger. Efter endnu et par kys og blide kærtegn faldt begge til ro, slappede af og drev af sted til let søvn i hinandens arme. Næste dag ved daggry dukkede Fawn ikke op på sit sædvanlige arbejde. Hendes unge arbejdsgiver var forundret, men ikke bekymret.

Men efter mere end et par timer blev han nysgerrig og gik hen til hendes lille hytte for enden af ​​stranden for at banke på hendes dør. Det var lige før kl. Ingen svarede, og han fandt ud af, at døren var ulåst. Langsomt åbnede han døren og kiggede indenfor, mens han kaldte hendes navn.

Det han så gav ham sit livs chok..

Lignende historier