Hvornår stopper det, denne smerte optager mig? Alle mine velkendte omgivelser er væk. Den lettelse, jeg blev vant til, er ikke længere. Selvom jeg søger, finder jeg intet der kan erstatte det.
Hvornår vil det stoppe, denne tomhed vokser i mig? Det får mig til at føle mig hul og trængende. Jeg er kold helt ind til benet. Jo længere det fortsætter, jo mere modløs er jeg. Hvornår stopper det, dette ønske om det uopnåelige? Så langt væk vil jeg aldrig kunne nå det. Tiden løb, og den er nu løbet ud.
Selvom det aldrig bliver, vil jeg det endnu mere. Hvornår stopper det, dette uophørlige behov jeg har? Det er en tvang, der tærer på mig. Jeg må finde en måde at frigive det, give det frihed. Min afhængighed er så sød, at den altid vil være med.