Hvornår skal vi vågne?. Skal vi vente, vride hænderne, Indtil vores sidste barn ikke smiler mere? Skal vi vente til han er gået i krig? Skal vi vente, med en selvretfærdig tåre, som sidst han føler sin mors kærlighed, Og ender sit liv i gaderne i vor Bys tomme hjerte?. Hvornår skal vi vågne?. Skal vi vente og klikke med tungen, mens nyhedsmanden fortæller om den gamle kvinde, der led i kulden og opgav sin vilje under vægten af en ligegyldig verden? Skal vi så sørge? Og gad vide hvorfor, kom ingen med kop eller bouillon?. Hvornår skal vi vågne?.
Skal vi vente på vores brors sidste åndedrag, bebrejde ham og være forfærdet, da hans lange visne arm, endelig bliver kold fra hans sidste flugt til den falske helligdom af pulveriseret grådighed? Skal vi så sige: Åh, hvor er verden et trist sted blevet?. Hvornår skal vi vågne?. Skal vi vente, mens digterens og ældgamle vismands uagtede sandhed prises for deres skønhed? Men overladt til andre at følge efter?.