Et måneskinsvandfald

Et syn der er opstået i mit hoved et par gange.…

Et måneskinsvandfald Måneskinnet bevæger sig endelig over trægrænsen, Dets sølvfarvede lys reflekteres af det rolige vand, Bader dig i et blødt skær, oplyser dig bagfra. Snorene, der holder dine håndled til træet, bliver til en sølvstreg, dit hår gløder nu, når måneskinnet rammer det, det blege lys giver din krop et overjordisk skær, en bleg sølvskinnende nimbus om dig. Gløden og sveden på din markerede krop, der forvandler den mørkerøde hud til en rødlig sølv. Metallet, der pryder din krop, samler lyset op og kaster det rundt, mens du drejer og drejer.

Så dæmper et skrig natten og river gennem stilheden, mens din krop ryster og kaster små skår af lys overalt. De sorte haler, der er blevet en forlængelse af min hånd, bevæger sig tilbage til min side. Mens lyset opfanger sølvvandfaldet, falder ned fra himlen mellem dine lår.

Et smil krydser mit ansigt, din krop hænger slap i sine bånd. Jeg ser lyset i dine øjne, matcher det måneskin, der omgiver dig.

Lignende historier