Dit hjertes koordinater

Din hånd klemte blidt på min, og mørket syntes at pulse omkring mig med det, vi begge bare ikke kunne sige. Måske gik min kærlighed gennem dig, bare en lys midlertidig flod, dens hukommelse vil for det meste blive glemt, men vil varme dig fra tid til anden. Vi efterlod noget af os selv i den sammenfiltrede og varme seng, og jeg var ligesom noget slukket… Der skal være mere til dig. Ulmer stadig af ren hukommelse, trækker ilt ind for at klamre sig til dig, til den unikke parfumerede luft, hvor jeg ville huske de mindste ting. Hvordan det næste åndedrag pustede ud som en varm tvist, der flagrede mod dine rodede lokker, hvordan du smilede, da mine fingerspidser nåede ud til tålmodigt at løse filtrene.

Hvordan du blødt nynnede sammen med musik, der svagt svævede fra højtalerne, og det lød som mere end bare en sang, du kunne lide. Det var noget, der skar dybere, en personlig salme med en betydning, du ikke kunne dele med nogen anden, måske ønskede du at hjemsøge mig med dit hjertes koordinater, dets stille og drivende rytme, der aldrig kan forblive skjult med mit. Jeg har aldrig tilstået, at melodierne var så sømløse og presserende, at de kortlagde enhver hemmelighed, jeg ville udlevere til dig.

Din hånd klemte blidt på min, og mørket gjorde ondt omkring mig, du var nødt til at gå, og alt, hvad jeg følte, var de unikke smerter fra et fantomlem. Måske gik min kærlighed gennem dig, bare en lys midlertidig regnbue, dens strålende nuancer kan blive glemt, men vil til tider blinke igennem dig. Vi efterlod noget af os selv i vores sammenfiltrede og varme hud, og jeg var som noget slukket…. Der skal være mere til dig.

Stadig ulmende af ren hukommelse, hviskende dit navn som coda, hvis jeg siger det nok, kan jeg forstå og holde fast i de mindste detaljer. Hvordan læber aldrig helt kan mødes på samme måde, ligesom hvordan et fingeraftryk sløjfer, eller hvordan en pen buer langs papiret, er hvert kys en specifik signatur. Hvordan måneskinnet rørte dit ansigt og så ud til at oplyse dine øjne mere end nogen blændende solstråle nogensinde kunne, som om kun den visse natlige glød kunne vise mig, hvem du virkelig var, når jeg var forsynet med min form.

Det var noget, der skar meget dybere, en eller anden håndgribelig drift, du aldrig kunne forme til en række ord, måske ville du hjemsøge mig med dit hjertes vage koordinater, hvor min kærlighed gik igennem dig. Jeg har aldrig tilstået, at din afsked blev de unikke smerter af et fantomlem, og jeg var som noget slukket, evigt ulmende med de mindste øjeblikke..

Lignende historier