Han havde sex i tankerne hele dagen. To hundrede dage; fire tusinde otte hundrede timer siden han havde kysset hende farvel. De havde haft en atten timers bryllupsrejse på lufthavnshotellet, før hendes job sendte hende nogle tusinde kilometer væk. Atten timer og nitten minutter fra de underskrev registeret, til hun steg på flyet til New York. Han kunne ikke gå med hende, det var over deres evner, og det ville have dræbt Dans nye karriere som freelance designer.
Han måtte blive, hvor han var, arbejde og bo i det hus, de havde købt, og bruge hvert ledige minut på at genopbygge og istandsætte stedet. Det største mirakel var, at de overhovedet blev gift. Hendes udstationering til New York var en overraskelse; June fik tilbuddet uden varsel, fordi en anden var droppet ud. Fire ugers vanvittig panik havde fundet et mødested, indfanget de pårørende og fuldført alt lige i tide.
Det var skørt, men det var bedre at være gift, selvom man var adskilt, end slet ikke at være gift.