Søde solnedgange

🕑 21 minutter minutter Kærlighedshistorier Historier

Solen begyndte at gå ned en torsdag bag en himmel fuld af lyserøde og orange skyer. Trægrænsen begyndte at skjule de direkte stråler. De høje og tykke træer var som en skov, mørke og forbudte. I denne del af Australien har alt et mysterium… Mit navn er Vesi Jhori Shaeria. Jeg ved, at det ikke er et navn, man ofte finder.

Det er Elvin for Pure Life Warriors. Jeg gætter på, at mine forældre havde en sans for humor? Jeg kan dog godt lide mit navn, det er unikt. Den passer til mine nøddebrune øjne, lange bølgede brunette hår, der lyser rødt i sollys, min timeglasfigur med meget stærke muskler fra at redde hø til livets ophold.

Jeg bærer typisk arbejdsstøvler i læder, en langærmet denimskjorte, der tilfældigvis skjuler min figur ret godt, men det forhindrer ikke ranchens hænder i at stirre hver chance, de får. Jeg bruger også tykke blå jeans, hvilket er normen her. Jeg arbejder på Holy Dog Ranch her på landet. Det er en stor hestegård, der går ombord, opdrætter og knækker heste. Jeg har ikke så tit at gøre med hestene.

Jeg kautionerer hø og stabler bøjlerne på en trailer, der følger efter traktoren. Jeg har lagt mærke til, at mange af ranchens hænder har en tendens til at kunne lide, hvad de ser: en varm, svedig brunette med tykke handsker på hænderne og opsmøgede ærmer. Da jeg kigger op, vender de alle pludselig væk og genoptager deres arbejde.

Det er nogle gange ret morsomt, men som oftest irriterende. Der er kun én fyr, der ikke ser på mig, i hvert fald ikke når jeg er opmærksom. Han er faktisk den eneste på denne store ranch, jeg ville ønske ville se på mig. Han hedder Bret.

Jeg har mødt ham en eller to gange, men aldrig rigtig talt med ham. Jeg blev omtrent forelsket i ham i det øjeblik, jeg trådte foden på denne ranch for to år siden. Han er en af ​​de fem drenge, der knækker hestene i indhegningen.

For mig er han smuk. Han bærer en garve-cremefarvet cowboyhat. Den har en meget smuk fjer i siden, der adskiller ham fra alle de andre fyre. Han har slående blå øjne under et pjusket hoved fuld af mørkebrunt hår.

Det er altid bølget og næsten krøllet, når han tager hatten af ​​for at tørre en rød bandana hen over sin våde pande. Han har et meget maskulint ansigt og en spids hage og er altid glatbarberet. Han bærer denimskjorter ligesom mig og slidte blå jeans, men han bærer normalt chaps og cowboystøvler. Efter hvad jeg har set til ham, er han intet andet end muskel.

Han kan håndtere en larmende hest alle ugens dage. Jeg tror, ​​jeg kommer op til hans bryst, når jeg står ved siden af ​​ham. Jeg ville kun ønske, at han vidste, at jeg elskede ham og ville have ham til at holde om mig. Jeg var lige blevet færdig med at knække en hest, som de med rette kaldte Buck. Solen var ved at gå ned; det var næsten tid til at tage hjem.

Jeg tørrede mit ansigt med en kølig, våd bandana for at få noget af snavset af mig. Så så jeg hende kigge på mig, den pige. Jeg tror, ​​hun hedder Vesi. Det er et mærkeligt navn, men meget smukt.

Jeg kender alle de andre fyre glor på hende, så jeg prøver at lade være, selvom når jeg er alene på en pause, kan jeg nogle gange finde et sted at fange hendes kaution som en professionel. Ærgerligt at jeg ikke får snakket med hende, hun er bare smuk. Jeg vågnede fra mine fantasier, og hun var væk, tydeligvis på vej hjem til sin ranch, som jeg ved er den, der støder op til denne, men stadig 3 miles gåtur herfra.

Jeg ved, at den smukke sorte hingst i stalden tilhører hende; hans navneskilt på døren siger "Desperado." Storslået dyr. Jeg har en hoppe, hun hedder Jhori, det er Elvin for Life. Det minder mig om Vesi.

Jeg gik til stalden og indså, at Vesi ikke var gået endnu, hun børstede Desperado med lange blide strøg. Hun lagde ikke mærke til, at jeg kom ind, men vi var alene. Alle de andre er gået hjem for dagen.

Tusmørket var ved at falme gennem vinduerne i stalden ind på Vesis smukke hår, det så så smukt ud. Jeg gik hen til hende… "Vesi?" Jeg sagde. "Jesus! Du skræmte mig!" skældte hun ud. Jeg rakte hænderne i vejret, som om jeg var blevet grebet i ondt.

"Undskyld frøken, det mente jeg ikke." Hun så ud til at slappe af og begyndte at børste den store hest igen. Hun kiggede mig i øjnene, og jeg kunne ikke bevæge mig. Jeg ville ønske, hun vidste, hvor meget jeg ville have hende i det øjeblik. Mit hjerte susede stadig af at blive forskrækket, men efter at jeg så det var Bret, satte det fart endnu hurtigere. Han må være ved at være klar til at gå.

Så kiggede jeg på ham, og denne gang kiggede han på mig. Det, jeg så der, længtes jeg efter. Jeg har aldrig følt mig mere ensom, end jeg gjorde lige dengang.

Jeg glemte at få min hånd til at børste Desperado, og han snøftede og bragte mig tilbage til virkeligheden. Bret flyttede fødderne, men så ikke væk. "Du har en smuk hest, frøken Vesi," sagde han i en meget forførende tone. Mænd som ham burde ikke kunne tale sådan til piger, der længes efter deres kammeratskab. "Tak, Bret.

Din hoppe er også smuk. Hvad hedder hun?" Jeg spurgte. "Jhori," sagde han. Jeg tabte børsten. Han så bange ud, da min mund stod åben.

"Hva… hvad sagde jeg?" stammede han ud. "Øh, ingenting, bare det, Jhori er mit mellemnavn. Vidste du det?" Hans øjne store, det gjorde han vist ikke. "Mit navn er Vesi Jhori Shaeria.

Det betyder Pure Life Warriors i Elvin. Mine forældre boede på kanten, kan man vel sige. Han stod bare der og kiggede på mig. Jeg tror, ​​at det, jeg så for første gang, var lyst. Jeg mærkede et stød af energi komme gennem min kerne, mens jeg smilede.

"Det er bedst at komme hjem," sagde jeg, "vi ses?" spurgte han håbefuldt. "Jeg håber," var det eneste, jeg sagde, mens jeg blinkede til ham og svingede op i min sadel. Det var på tide, og Desperado vidste det, så han travede hurtigt ud af stalden.

Jeg stod bare der og stirrede efter spøgelset af hendes silhuet i det falmende lys. Min hests navn er det samme som hendes! Hvilken tilfældighed, fordi jeg ikke anede. Jeg gik til den næste stald over og sadlede Jhori. Hun var glad for at se mig og tog taknemmeligt godbidden ud af min hånd, da jeg kløede hendes øre. Hvis bare Vesi vidste, hvor meget jeg vil have hende.

Jeg smelter, når hun ser på mig. Jeg red stille og roligt hjem. Min lille hytte var omkring 2 miles forbi Vesi's. Jeg plejer at tage en anden genvej, men denne gang red jeg forbi hendes hus .

Hun havde en flot rød mursten og sten hjem. Der kom røg ud af skorstenen, og et af lysene var tændt. Jeg så gennem et vindue, til min forbavselse og store fornøjelse, Vesi havde ikke noget på sig, og i sit makeupspejl børstede hun sit lange fine hår.

Min hest var bremset til at stoppe, og det ser ud som om hun så mig i sit spejl, fordi hun hurtigt vendte sig om og gispede. Hun forsøgte dog ikke at dække sig til, hvilket overraskede mig. Det, der overraskede mig endnu mere, er, at hun rejste sig og gik hen til sit vindue. Hendes hofter svajede gennem luften, og hun strakte armene ud til hver side og tog fat i gardinerne, med hendes fulde barm og kvindelighed åbent at se, hun smilede til mig på en måde, som en kvinde aldrig burde kunne smile til en mand, der begærer hende som jeg gør.

Hun blinkede så til mig som hun gjorde tidligere på dagen og trak gardinerne langsomt sammen. Jeg red hjem uden at se på vejen, jeg var i dybe tanker. I de næste par uger led jeg efter Bret overalt, hvor jeg gik.

Han knækkede stadig hestene og det hele, men jeg oplevede også, at vi stødte ind i hinanden ret ofte. Det var normalt efter at alle var gået, når han kom for at se mig i laden, og til sidst begyndte han at sætte Jhori i båsen ved siden af ​​Desperados. Vi talte ofte sammen, mens vi var på vej hjem. Vi lærte hinanden at kende, men jeg kunne ikke lade være med, at jeg følte, at han skjulte noget. Det var bare sådan han altid så på mig.

Han var svær at læse. Jeg kunne når som helst tabe mig i hans vinterkolde øjne, men jeg følte, at han ville række ind og finde mig, hvis jeg gjorde det. Hver gang jeg først ser ham i laden, mens solen går ned, skyder ild gennem min krop, der længes efter at mærke hans berøring, ligesom den gjorde denne gang.

Bret gik lydløst ind. Han havde stadig sine læderbukser på, og det fik mig til at længes endnu mere efter ham. Denne gang var han ikke snakkesalig, som han var vokset til at være, i stedet var han tavs og yndefuld i sine bevægelser. Han gik hen til mig og stod kun et skridt fra mig og løftede sin højre hånd og børstede min kind meget ømt.

Ved den berøring mærkede jeg en tåre glide ned af mit ansigt, og han tog sin tommelfinger og tørrede den væk, som om den aldrig har eksisteret. Han kiggede bare på mig, som om han kiggede ind i min sjæl og søgte efter noget. Han trådte nærmere, og hans anden hånd kom til at hvile på den anden side af mit ansigt og trak mig tættere på sig.

At være imod hårdheden af ​​hans tonede muskler var næsten for meget for mig, da jeg tænkte på, hvor længe jeg havde ønsket at være her i hans arme. Lige omkring da så jeg også et glimt i hans øjne, da hans egen tåre faldt, og jeg løftede min sarte, slidte hånd til hans glatte ansigt, og jeg tørrede den væk, som om den aldrig havde eksisteret. Så snart den var væk, bøjede han hovedet fremad og tog hatten af ​​med en hurtig bevægelse og hans læber rørte ved mine. Det var et blødt kys, men blev efterhånden fyldt med lidenskab og længsel.

Hans tunge kom ind i min mund og udforskede hver skurk og afkrog, da min tunge blev inviteret ind i hans. Vi stod der i det falmende tusmørke et stykke tid, bare tilfredse med at holde og blive holdt, mens vi kyssede, og åbnede en portal til en ny verden fuld af afventende lidenskaber. I den næste uge stod jeg og Vesi i lange minutter i stalden og holdt om hinanden i stilhed, mens solen gik ned. Men i dag gjorde det ikke andet end regn. Den udøste sin sjæl.

Vesi var nået dertil før daggry, da det begyndte at regne for at få høet ind, før det blev ødelagt. Da jeg kom dertil, vidste jeg, at jeg ikke kunne knække heste i mudderet, så jeg gik hurtigt ud på markerne for at hjælpe Vesi. Alle andre rancharbejdere var enten langsomme til at ankomme eller viste sig slet ikke.

Det var dybest set op til mig og Vesi at hente høet, da ranchejeren selv kørte lastbilen med traileren på. Jeg stod på traileren og kastede kautionerne i en stak så hurtigt jeg kunne, mens Vesi var på jorden og nærmest kastede kautionerne efter mig i en fart. Vi havde ikke råd til at holde pause i dag, ellers kom vi til at miste mere hø, end vi havde råd til.

Regnen får det til at rådne. Vesi gryntede og stønnede mere og mere som dagen gik. Jeg kunne mærke, at hun var træt og kold.

Vi var begge gennemblødte og afkølede ind til benet. Hun havde hatten på for at holde vandet ude af øjnene, men da regnen tilsyneladende faldt sidelæns, hjalp det ikke rigtigt. Vand væltede ud af min hage og ansigt, da jeg fulgte efter Vesi ind i stalden for at sadle hestene. Hun kunne næsten ikke gå.

"Sæt dig nu ned. Jeg sadler ham." befalede jeg. "Nej," klynkede hun.

"Han vil ikke lade andre end mig sadle ham," bønfaldt hun og tog et skridt hen imod ham. Jeg rakte min hånd frem og stoppede hende, og hun så på mig. "Okay, så kan du køre med mig og Jhori og jeg trækker Desperado bagud. Du kan få sadlen i morgen." Det er hvis hun skal på arbejde i morgen altså, tænkte jeg stille for mig selv. Hun efterkom og faldt ned på en opadvendt spand på 5 gallon.

Jeg gik over til Desperados bås, og han lagde ørerne tilbage advarselsgivende. "Man, hun lavede ikke sjov," mumlede jeg for mig selv under min ånde. Jeg hægtede et blytov til hans grime, efter at jeg sadlede min hoppe, og jeg gik hen for at finde Vesi med hendes drivvåde hoved i hænderne.

"Kom nu, jeg får dig snart varmet op," sagde jeg til hende, og hun kom langsomt på benene. Jeg sprang op på Jhori og så tog hun min hånd og jeg trak hende nemt op bag mig. Hendes hoved hvilede straks på min skulder, og jeg trak hendes arme om mit affald, og vi red ud af stalden i den silende regn. Det næste jeg husker efter at være blevet trukket op på Jhori bag ret var endelig at blive varm. Jeg åbnede ikke mine øjne, men noget virkede sjovt.

Så indså jeg, at jeg ikke var i min egen seng. Mine øjne skød op og på tværs af lokalet sad Bret i en gyngestol og sov. Ilden i ildstedet var gået ned til gløder, men det var stadig varmt i lokalet.

Jeg kunne høre regnen falde på taget af raseri, og så mærkede jeg tordenens rumlen i nærheden. På det, så jeg Bret åbne det ene øje for at tjekke mig, da han bemærkede, at jeg var vågen, skyndte han sig hen til mig og knælede ved sengen. Hans fingre børstede min kind.

"Bret," hviskede jeg. Han smilede og spurgte, om jeg var okay, og jeg sagde ja. Jeg begyndte at sidde op, og han kiggede væk og undrede mig over hvorfor, jeg indså, at jeg ikke havde noget tøj på. Jeg går i seng og lægger mig ned igen. "Bret, klædte du mig af?" spurgte jeg lidt flov.

Han blev knaldrød i skæret fra bålet og stearinlys og sagde: "Ja, du var gennemblødt, du skulle blive syg, hvis jeg ikke gjorde det." Jeg tænkte på min krop, og at han ville have set mig hele tiden, og jeg anede det ikke. Jeg begyndte at blive ophidset ved at tænke på det. Jeg smilede bare til ham.

Jeg tog min hånd, og selvom jeg stadig følte mig træt, slog jeg min arm om hans hals, og han lænede sig ind for at holde mig, mens jeg lå der i hans seng. "Tak, Bret," hviskede jeg ind i hans øre. Så fik jeg lyst til at nippe i hans øre, så det gjorde jeg. Da min tunge rørte ham, hørte jeg ham gispe, men han bevægede sig ikke væk.

Han lagde faktisk sine hænder under mig og løftede mig lidt op og trak mig så op til sit ansigt og hans læber mødte mine, men det var ikke et blødt kys, det var et kys af lidenskabeligt begær. En ild var i hans øjne, og et behov brændte i mig. Lige da mærkede jeg med mine hænder, og nu opmærksom, lagde jeg mærke til, at han kun var iført tørrede jeans og intet andet, ikke engang en skjorte. Mit hjerte begyndte at løbe hurtigere, da jeg mærkede hans muskler langs hans ryg og skuldre.

Han begyndte at trække vejret hurtigere og kyssede hårdere, mens hans hænder kom ind under tæpperne. Han begyndte at arbejde sig ned ad min nakke, og han sagde midt i mange små kys, "da dette kys er den eneste kysseseng, jeg har, kys, jeg tror, ​​vi får lov til at kysse, medmindre du vil have, at jeg skal kysse gulvet." For at protestere mod ham på gulvet holdt jeg godt fast i ham og trak ham op på mig. Hans vejrtrækning kom i lavvandede stykker, og han lå nu oven på mig med albuerne hvilende på hver side af mig. Vi stirrede hinanden ind i øjnene i et langt øjeblik.

"Bret, vidste du, at jeg praktisk talt har elsket dig, siden jeg så dig første gang?" han løftede et øjenbryn. "Vesi, vidste du, at følelsen er gensidig?" så var det min tur til at løfte et øjenbryn. "Jeg vidste det ikke," hviskede jeg og kiggede væk.

Han trak mit ansigt tilbage mod sig med sine hårdhændede fingre. "Vær ikke bange for at se på mig," bønfaldt han med en blød stemme. Ved det begyndte jeg sagte at græde. Han lagde sig ved siden af ​​mig og holdt mig bare tæt, uden at give slip.

Jeg lå der og holdt om mine drømmekvinde, mens hun sov. I søvne smilede hun og hviskede mit navn flere gange. Det fik mit hjerte til at springe et slag over, da hun gjorde det.

Regnen slap aldrig op. Men til sidst måtte jeg rejse mig for at sætte flere brænde på bålet for at holde min elskede varm. Jeg tænkte over det og tog lydløst mine bukser af og gled i sengen ved siden af ​​hende, mens hun ikke rørte sig en smule, mens jeg lå nøgen ved siden af ​​hendes bare og dog vidunderligt bløde hud. Jeg mærkede alle hendes kvindelige kurver ved siden af ​​mig, da hendes bryst steg og faldt. Snart kom mine egne åndedrag i takt med hendes, da hun sov roligt.

Jeg kunne ikke finde det i mig at sove også. Lidt senere på natten rørte hun sig og åbnede sine øjne og så ind i mine. Hun flyttede sig ikke for at gispe eller ingenting. Hun lå bare der ved siden af ​​min nøgne, forvitrede krop. Men jeg vidste, at hun kunne mærke mit oprejste lem mod hendes lår.

Og jeg kunne mærke, at hun også kunne lide det. Jeg kunne lugte hendes aroma, selv over tæpperne. Det duftede åh så sødt og berusende. Hun blev rød, da hun så mine næsebor blusse.

Jeg kunne ikke kontrollere mig selv efter det; Jeg var nødt til at vise hende, hvor meget jeg elsker hende. Under de varme dyner lagde jeg hurtigt min krop over hendes igen, så hun hoppede bare lidt. Jeg lagde mærke til, at hun trak vejret hurtigere. Jeg stirrede ind i hendes dybe, grønne øjne, mens jeg jordede mit lem oven på hendes pænt trimmede høj. Det tog pusten fra mig, da jeg klædte hende af for at få hende varm.

Hun spredte sine knæ fra hinanden for at fortælle mig, at hun ville have mig lige så meget, som jeg ville have hende. Der var ikke behov for forspil, vi vidste, hvad vi ville. Da jeg gled lidt ned, gled min otte tommer pik lige ind i hendes slids forbi hendes klit lige til indgangen til hendes søde, varme hule.

"For pokker, han ved præcis, hvad han ville," tænkte jeg ved mig selv. "Bret, jeg elsker dig," hviskede hun sagte. Hendes ansigt lyste bare herligt i ildlyset.

Jeg begyndte langsomt at trænge ind i hende, hun var ekstremt stram. Det var bare smukt. Så blev jeg blokeret af, hvad jeg gættede som hendes jomfruhinde, og jeg holdt en pause.

Da hun så min tøven, nikkede hun let, og for at gøre det så hurtigt som muligt, stak jeg de andre 4 inches ind, og hun græd af smerte. Jeg stoppede koldt og slog mine arme om hende og holdt hende der, mens hun græd. Efter cirka fem minutter bemærkede jeg, at hun begyndte at støde sine hofter mod mig. Med hendes stramme fisse omkring mig var jeg ligeglad med noget andet i verden. Jeg elskede denne kvinde af hele mit hjerte.

Jeg begyndte også at støde, og jeg satte tempoet lidt op. Jeg hærgede ikke hendes søde fisse, som min pik ville have mig til, men tog i stedet hensyn til, at hun nok er frygtelig øm af at arbejde i regnen dagen før, så jeg var så blid, som jeg kunne være. Hun var så våd, og hendes øjne glimtede som et par diamanter foran mig i skæret fra ildlyset, mens vi stille elskede i flere timer. Hun klynkede næsten konstant under hendes ånde, selvom hun fik mig til at føle mig som en mand, en mand, der ville gøre alt for hende, en mand, der ville tage sig af hende, så hun ikke behøvede at arbejde i disse gudes forfærdelige felter længere. Jeg ville gøre hende til den lykkeligste kvinde på denne jord.

Efter lang tid med sød kærlighed, var vores kroppe dækket af et lag af sved. Dynerne faldt tilbage til bunden af ​​min ryg, og musklerne i min ryg bølgede, da jeg stødte ind og ud af hende. Jeg sænkede mig til et blødt kværn, da jeg bemærkede, at hun halvsov af udmattelse og fornøjelse.

Hun havde brug for hvile. Så tillod jeg mig selv at komme dybt inde i hende, og min hvide varme sperm dækkede hendes indre. Hun sukkede højt, da jeg væltede, og vi faldt i søvn i hinandens arme og drømte om hinanden.

Jeg vågnede næste morgen alene, jeg spekulerede på, hvor Bret var, og jeg lugtede baconen, så jeg satte mig langsomt op og trak den øverste dyne med mig, mens jeg viklede den om mig og gik stille ud i køkkenet. Bret var tilbage i sine bukser og lavede morgenmad til mig. Han kiggede op og så mig.

Smilet på hans ansigt var til at dø for. "Godmorgen, smukke," kurrede han sagte, mens han tog mig i sine arme for at give mig et godmorgenkys. Regnen var holdt op og solen skinnede. "Ah! Bret, jeg skal arbejde!" Jeg skreg og trak mig væk. "Åh nej, det gør du ikke! Det eneste du laver i dag, smukke dame går med mig for at hente din sadel." "Men…" Jeg begyndte at brokke mig.

"Nej, du er stadig for svag til at arbejde. Jeg vil have dig tilbage til din fulde styrke, før du laver nogen form for veer. "Fint," buldrede jeg og stak min underlæbe ud som en lille pige, og for det fik jeg en dejlig langt kys. Nu havde jeg det ikke så dårligt med ikke at arbejde, så længe jeg var sammen med ham. Senere tog vi begge tøj på og red i solskinnet på Jhori, og trak igen Desperado med os.

Han så irriteret ud med ørerne tilbage og hans øjne rullede i hovedet på ham. Vi kom til ranchen og jeg gik ind for at sadle min hingst og Bret forsvandt. Jeg ved ikke hvor han tog hen, men jeg fandt hurtigt ud af det da jeg gik ud af stalden for at blive mødt af en stor kreds af hver eneste person på ranchen. Der var omkring tyve mænd omkring mig, og ejeren og hans kone også.

De havde alle smil på læberne undtagen Bret, der så højtidelig ud. Han var i midten og kiggede på mig, og jeg så, at han havde noget i hånden. "Øh, hvad har jeg savnet?" spurgte jeg.

De var åbenbart i gang med noget. Det næste, der skete, vil jeg aldrig glemme. Bret gik langsomt hen til mig og knælede ned på det ene knæ og så op på mig med en tåre i øjet. Da jeg indså, hvad der skete, begyndte jeg også at græde.

"Vesi Jhori Shaeria, jeg har elsket dig, siden vi mødtes første gang. Jeg elsker dig af hele mit hjerte, og jeg vil tilbringe resten af ​​mit liv med dig," tårerne strømmede ned over hans ansigt, da han tog min hånd. "Vesi, vil du acceptere denne ring og være min kone?" Han havde et bedende blik i øjnene. Jeg kiggede ind i hans gennemtrængende blå øjne og hviskede simpelthen "Ja." Den gruppe af mennesker, som jeg havde glemt, der omringede os, tudede og råbte og kastede deres hatte op i luften, da Bret placerede en smuk diamantring på min venstre hånd. Bret rejste sig og kyssede mig dybt.

Han trækker sig tilbage og siger: "Alle! Jeg opsiger min kone for at være fra yderligere arbejde i markerne!" Så kiggede han tilbage på mig, han sagde sagte: "Jeg vil simpelthen ikke lade min kone træne i regnen og bryde med høballer mere." Og dermed var jeg den lykkeligste kvinde i verden. To måneder senere var vi lykkeligt gift, og jeg arbejdede stadig på ranchen, mens min nye kone gjorde min hytte til et hjem. Jeg var lige blevet færdig med en hest, da ejeren af ​​ranchen kom til mig og rakte mig et stykke papir. Jeg kiggede på ham med et undrende blik på mit ansigt, og han smilede og trak på skuldrene.

Jeg foldede papiret ud, og mit liv ændrede sig for altid. Den lød: "Bret, kære, du skal blive far."…

Lignende historier