Hans yndlingspige

🕑 10 minutter minutter Kærlighedshistorier Historier

"Hej Coco se, hvor du går søde ting!" Hunter tyrede, da hans chef næsten faldt øl over hele sin uniform. "Hunter O'Neal, du ved, at mit navn ikke er Coco. Det er Cindy!" Cindy sagde at lægge hænderne på hofterne og vende sig om. "Du lod alle de andre drenge kalde dig Coco.

Hvorfor kan jeg ikke? Jeg arbejder her på denne klub hver aften med dig, og jeg kan ikke have det sjovt?" Hunter spurgte igen, mens han toppede to øl og skubbede dem ned ad baren til en fyr i slutningen. Cindy stirrede på ham, "du ved pokker godt, hvorfor jeg lod dem kalde mig det!" En mand på den anden side af klubben løftede hånden og signaliserede, at Cindy skulle komme hen til ham: "Jeg hader virkelig den fyr, han er den værste mand i mænds historie!" Hun sagde, at hun gik forbi Hunter og bankede ind i ham, da hun gik forbi. "Jeg lover dig en dag, Imma holder op, og når jeg gør det, sværger jeg, at jeg skal." Cindy trak sig væk, da hun gik væk og efterlod Hunter for at bede baren, mens hun var væk, hvilket normalt var lang tid. Hunter gik hen til nogle piger, der lige var gået op til baren og begyndte at tale, det han var bedst til.

De bestilte beskidte margaritas, og han lavede dem, mens han chattede, så det så ud som om det var let. Pigerne takkede ham, og en gav ham endda sit nummer; han smilede og lagde den i baglommen, hvor mindst fem mere var. Han sukkede for sig selv og begyndte at tørre tælleren brummende sammen med den sang, som DJ'en spillede dybt i tanke, da en pige gik ind. Hun så ud til at være omkring 23, hvilket var, hvordan alle så ud i klubben. Hun havde kort blondt hår og lignede havblå øjne.

Hun havde en lavt skåret skjorte, et par jeans med boot-cut og et par gamle, men stadig i mode par spidse tåstøvler. Hun så ude af sted ikke på grund af det tøj, hun havde på, men forresten så hun ud. Hendes øjne skreg, at hun var bekymret for, hvad han ikke havde nogen anelse om. Han smilede, da han så hende vende sig og gik hurtigt mod ham. "Hej, kan jeg få noget til dig?" Spurgte Hunter blinke til hende og tænde sit søde smil.

"Nej, jeg leder efter nogen, hun arbejder her. Hun hedder Cindy, hun er min bedste ven i hele verden, og jeg har virkelig brug for at tale med hende." Pigen sagde at banke fingrene på baren, som om hun havde travlt. "Hm, hun har lidt travlt lige nu. Hvad hedder jeg måske, kan jeg bede hende om at ringe til dig, når hun kommer tilbage?" "Kasey?!? Skat, er alt i orden? Gider Hunter dig? Hunter hvorfor sagde du ikke til mig, at Kasey var her !!" Cindy sagde lige bag ham for at faste for ham at få et ord ud.

"Cindy, det er fint, han vidste ikke rigtig. Jeg skal bare tale med dig!" Kasey sagde, at hendes øjne fortalte, at hun havde brug for at fortælle nogen, hvad hun tænkte på. "Okay, men Hunter er nødt til at blive. Jeg vil ikke have, at han løber tør for mig efter lukketid, bare fordi han ikke vil rydde op i toiletterne!" Hun sagde, at han greb hans håndled, da han forsøgte at snige sig væk. Hunter sukkede, hoppede op på tælleren og lyttede til, hvad det store problem var.

"Jeg ved ikke, hvor Sophie er! Jeg ringede til politiet, og de er på udkig efter hende, men bortset fra det har jeg ingen anelse om, hvor hun er!" Cindy gispede over hendes mund og Kasey så ud som om hun var ved at bryde ud i tårer på ethvert øjeblik. "Åh skat! Okay nu ingen bekymringer, lad os tro, at dette kastede sig. Hvor ville så-" Cindy blev afskåret af Kasey-telefonen, hun ringede op, hun hentede den og begyndte at tale hurtigt med hvem alle var på den, der lyder som politiet. Cindy trak Hunter ud af skranken og et par skridt væk, "nu lytter du til mig, og du lytter tæt. Du skal køre Kasey til hvor end hun skal hen, du skal sørge for at hun kommer hjem, og du til jævnligt må du ikke stille noget spørgsmål, der får hende til at græde, forstår du mig? " Hunter slugte og nikkede, da Cindy blev sur, helligede hun ham og skræmte ham som nogensinde at elske skør! De gik langsomt tilbage, da Kasey sluttede sit telefonopkald.

"De fandt Sophie, hun er på skolen! Gudskelov, denne by er ikke for stor!" Sagde Kasey smilende i lettelse. "Kasey, Hunter går med dig. Begynd ikke engang at argumentere med mig, skat, du ved, det kommer ikke nogen af ​​os overalt!" Cindy sagde at lægge hænderne på hofterne og bevægede sig med en af ​​sine fingre for Hunter at hoppe over tælleren og komme i gang. Hunter sukkede og gjorde netop det for at sikre sig, at hans nøgler, telefon og tegnebog var sammen med ham, før han førte Kasey ud af døren og til sin bil.

De kørte lidt de eneste ord om, at hvor delte var retninger, og Kasey spurgte ham, om han kunne køre hurtigere. Endelig rundede de et hjørne, da de afrundede det kunne du se en dejlig skole med en legeplads lige foran. "Der er de!" Kasey råbte og pegede på, hvor fortovet, der fører til legepladsen, mødes med den normale sidegang.

Hunter stoppede bilen, og Kasey sprang ud og løb over til den lille pige i svinehal, som Hunter gættede var Sophie. Kasey faldt på knæ og omfavnede pigen. At sige ord som 'du skræmte mig ihjel!' og 'du er i så mange problemer lille pige!' "Frue, jeg er nødt til at tale med dig," sagde officeren, da Hunter gik op. "Åh, ja! Lige selvfølgelig, um, Sophie bare, øh." Kasey trak sig væk, da han ikke var sikker på, hvad han skulle sige eller gøre, så Hunter trådte ind.

"Jeg fik det Kasey; du taler med officeren." Han sagde, som vandt ham et taksmil fra Kasey; Hunter satte sig på huk og så på Sophie, der smilede til ham. "Hej der, jeg hedder Hunter," sagde han smilende lige tilbage til hende. "Mit navn er Sophie," sagde hun og holdt hænderne bag ryggen og vendte frem og tilbage. "Nå, Sophie har du nogensinde lavet abestængerne før? Du ligner den type pige, der ville være fantastisk på abestængerne!" Han sagde, at han rakte hånden ud for hende at tage, efter et par sekunders tænkning overvejede hun det fnise. Hunter hjalp Sophie op på abestængerne, han holdt hendes ben for hende, indtil hun fortalte ham, at hun kunne gøre det helt alene, så han lod gå, og hun gik til enden af ​​abestængerne og tilbage.

Hunter hjalp hende ned og gav hende en high five, der fortalte hende, at hun var den bedste på abebarerne og begyndte at kildre hende. Sophie lo og bad ham om at stoppe; da han endelig gjorde det, fik hun ham til at gøre aberstængerne. Hunter fortalte hende, at han var for gammel, men hun kaldte ham en skræmmende kat, der fik ham til at bevise hende forkert. Sophie 'holdt' benene, mens han gjorde abebarerne.

Da Hunter så samtalen mellem officeren og Kasey begynde at stoppe, fortalte han Sophie, at han blev prøvet, og at det var på tide at vende tilbage. Hun gabede og greb hans hånd, da de gik tilbage og kom tilbage til Kasey lige da officerens bil gik. "Sophie Anne! Du kommer ind i denne bil lige i dette tilfælde, du er i så mange problemer, at jeg ikke engang kan sætte ord på det!" Kasey åbnede Hunters bagdør Sophie slap Hunter's hånd og klatrede ind i bilen.

Kasey vendte sig til Hunter og forsøgte at berolige sig selv for at tale med ham. "Vi bor i en lejlighed på Rio Bravo, du kan tage os derhen? Hvis ikke bare tage os til det nærmeste busstoppested. De fleste mænd kan ikke lide at beskæftige sig med os." Hunter smilede og prøvede at ignorere sin vrede over Sophie: "Jeg kan tage jer med hjem. Jeg har ordrer fra Cindy, plus jeg kan virkelig godt lide Sophie." Han blinkede, åbnede Kaseys dør for hende og løb derefter hurtigt rundt om bilen til hans side af døren.

"Jæger," begyndte Sophie at tale, og Hunter svarede med et lille grynt, "Vil du komme og lege med mig igen? Mor har aldrig tid til at lege med mig. Jeg får næsten aldrig mere at gå i parken." "Sophie! Det er ikke sandt. Jeg har masser af tid til at lege med dig!" Kasey sagde at vende sig så meget hun kunne for at se på sin datter. Hunter tilbageblev det spørgsmål, han ville stille, vel vidende at hvis han stillede et spørgsmål, ville Cindy finde ud af den ene eller den anden måde, så han holdt det inde. "Selvfølgelig Sophie når som helst!" Kasey slog sin arm, da han parkerede bilen, "Ouch, hvad var det til?" "For at sige ja," hviskede hun ikke højt nok til, at Sophie kunne høre, skønt barnet var halvvejs i søvn og sandsynligvis ikke ligeglad.

"Vil jeg bære hende op til dig? Jeg vil tage et vildt gæt, men jeg er ret sikker på, at du ikke bor på første sal." Hunter sagde at se op på bygningen på otte etager. Kasey gabede og nikkede: "Du behøver virkelig ikke, at hun kan gå, men jeg vil helst ikke beskæftige mig med klynken." Hunter lo ud af bilen, han gik rundt og hentede Sophie langsomt og sørgede for ikke at vække hende. Han pakkede hendes arme rundt om halsen og scoop hende op, hendes ben straks viklet rundt om hans krop.

Kasey bankede på skulderen og lod ham følge ham. De gik hen til en elevator og kørte den til femte sal, hvor de gik af og gik til lejligheden. Kasey åbnede stille døren og førte Hunter ind og til det eneste soveværelse på det lille sted.

Han ventede på, at Kasey skulle trække omslagene tilbage, før han lagde Sophie på sengen. Kasey tog begge sko af, mens Hunter tog sin lyserøde bløde jakke af. Kasey trak omslaget til omkring brystet højt og kyssede hendes pande. Hunter smilede og gik ud af rummet med Kasey lige bag sig. "Du stillede ikke noget spørgsmål hvad så nogensinde! Hvad er der galt med dig?" Hun spurgte om at lukke døren og gå hen til køkkenområdet og tage lidt kaffe på.

"Cindy bad mig om ikke at spørge noget." Sagde Hunter med forsigtighed efter hende. "Åh, så at lege med Sophie, hjælpe mig med at lægge hende i seng og køre os hjem var bare for at Cindy ikke ville dræbe dig?" "Nej, jeg skulle kun sørge for, at du kom hjem. Jeg behøvede ikke at hjælpe dig eller tale med Sophie." Han sagde at tage plads i en af ​​de tre stole ved bordet tæt på køkkenet. "Så du går nogensinde ud?" "Hvad skete der med ikke at stille spørgsmål?" Hun spurgte at bringe ham en kop kaffe og sidde overfor ham.

"Du blev sur på mig for det." Kasey trak vejret ud, ”Nej, jeg går aldrig ud, jeg ser på Sophie og arbejder. Jeg har ikke været ude i cirka fire år, har ikke haft sex i otte lige siden Sophie blev født. "Hunters mund faldt," du har ikke sovet med nogen i otte år! "Kasey rystede på hovedet og så ned på hende kaffekop. Hunter blev straks tændt af dette.

"Nå ser det ud som i aften er din heldige aften." Hunter rejste sig og trak Kasey op på fødderne, han kyssede hende..

Lignende historier