Eftervirkningerne af krigen og endelig

Victoriakorset…

🕑 11 minutter minutter historisk Historier

Vi brugte resten af ​​dagen på at ringe til gamle venner; det var ikke bare følelsesladet, det var hjerteskærende. Mange af mine gamle kammerater havde ikke nået det og blev begravet i et eller andet fremmed felt, hvis de var heldige, andre var beskadigede, nogle meget slemt eller mentalt arrede. Jeg havde fået at vide af min chef i Berlin, at jeg kunne kommandere en jeep til at komme rundt i fra den lokale bataljon, så jeg benyttede mig af hans venlige tilbud og gjorde det, benzin var stadig knap, så jeg skulle være sparsom, men det var en stor hjælp. Tidligt på aftenen ringede vi til Chris og tog endnu en drink til et sted kaldet Penge lige syd for Croydon, han havde allerede fået sin udflåd igennem og sagde, at han var glad for endelig at være ude af det. "Du må være meget bitter Chris," sagde Eva, da vi kørte ind på pubens parkeringsplads.

"Bittert? Nej, ikke rigtig pige, min pige stod ved siden af ​​mig og vi skal giftes næste år, hendes far ejer en garage, hvor han gav mig et job som mekaniker, jeg har gode penge og vi sparer op for et hus, så jeg har det bedre end meget, eh Jack?". "Hvad? Åh ja undskyld, jeg så lige de stakkels spadestik derovre se ud." En gruppe krigsfanger blev marcheret af sted et eller andet sted, og de var i sandhed en ked af det, der så ud, som blev ført hjemmeværnssoldater med rifler. "Måske Helmut med dem," sagde Eva håbefuldt, men det skulle ikke være, og Chris fortalte mig om sin fætter, der blev tilbageholdt i Tyskland som P.O.W.

Han er snart på vej hjem, håber vi," sagde han og klukkede så, "Den stive bastard gik glip af det hele, ikke sandt? fik taget i Dunkirk." "To en halv pints bitter, please gaffer," sagde jeg, da han dukkede op bag baren; "OK sir, vi skifter bare en tønde, det vil ikke være et kryds." Intet problem, tag pengene nu så." "Tak herre" så råbte han ned i kælderen til nogen; "Har du gjort det Helmut?". "Ja er færdig nu gaffer.". Jeg så Evas ører spidse kl. navnet som fyren dukkede op fra kælderen "Jeg trækker lige nogle igennem Ja?". "OK makker." så sagde han til mig, "har en Jerry P.O.W., der hjælper mig, siden min kone døde, han har det også godt, ikke kammerat?".

Men Helmut lyttede ikke, han stirrede på Eva, hvis ansigt var et billede. "Eva?". Hendes underlæbe rystede, så brast dæmningen, "Helmut, åh Helmut, det er dig." Chris og jeg stod smadrede, mens han løb bag baren, og de omfavnede hinanden, både grædende og kyssende, det var utroligt, hendes bror var her og trak vores pints! "Jamen, forbløffe mig," sagde udlejeren forbløffet, "jeg må hellere have en fadøl også." og han trak sig en efter at have tjent mig.

"Åh, sad reglerne," og han trak endnu en til Helmut. "De er bror og søster." Jeg fortalte ham det og vinkede ham til at sidde hos os, mens jeg forklarede. "Jack det er Helmut, min bror," sagde hun med et grin, "jeg fortæller ham, at vi snart skal giftes." Jeg rejste mig og rakte min hånd, som han rystede varmt. "Min søster siger, du er meget sød, Jack." og så lagde han mærke til prikkerne på min skulder, rejste sig, han rejste sig til opmærksomhed, klikkede med hælene og hilste.

"For helvede," sprudlede Chris i sin øl, da jeg returnerede salutten med et let grin, "Sæt dig ned makker og nyd din øl." "Jack." Eva sagde til mig: "Jeg taler tysk med Helmut, for meget at fortælle ham på dit sprog, undskyld mig?". "Selvfølgelig, gå videre." To hjemmeværnssoldater kom derefter ind og råbte til Helmut, at han skulle rejse sig, da en britisk soldat kom ind, "Vis lidt respekt." Jeg rejste mig op og gik henover til så helt henkastet. "TENSHUN," råbte jeg, og de stod oprejst i en parodi på en paradejordsoldat.

"Mens du taler om at vise respekt, som du virker meget opsat på, hilser hjemmeværnet så ikke betjente eller hvad?". "Undskyld sir," stammede den ene, "det var bare at se, at nazisten talte på tysk til den bint, som om hun var hans pige, sir." "Den bint, som du kalder hende er en tjenende officer i den britiske hær, (hvilket hun ikke var), hun er også min forlovede, og den såkaldte nazist er tilfældigvis en meget modig Luftwaffe-pilot, der blev skudt ned, mens han tjente sit land, han er også hendes bror, som hun ikke har set i årevis." "Sir, undskyld sir.". "Gør nu det rigtige for en gangs skyld i dit sørgelige liv." "Det rigtige herre?". "Ja, for fanden." "Jeg tror aldrig, de er blevet talt sådan til af en betjent før," smilede husejeren, da de tog afsted i en fart.

"Hold nu op, du er Jack Burton, er du ikke?". "Det er mig," indrømmede jeg, "men jeg tror ikke, jeg kender dig." "Ernie sir, Ernie Scrimshaw, du er i morgenavisen, der står, hvordan du skal til paladset i morgen for at hente V.C." "Ja det er rigtigt, jeg frygter det." "Nå, jeg regner med, at hvis du kan vinde V.C., kan du møde kongen." "Tror du ikke på det Ernie," grinede jeg. "Nu, hvis du vil undskylde mig, vil jeg sige hej til min kommende svoger." "Nå Helmut," smilede jeg til ham. "Hvornår skal du hjem?". "Det ved jeg ikke, sir," sagde han stift, "snart håber jeg." "Jeg vil se, hvad jeg kan gøre ved det, jeg har orlov i øjeblikket, men jeg vil prøve at se, om du kan tage tilbage med mig." "Herre, jeg vil ikke tilbage." Han var stadig opmærksom og meget stiv.

"Helmut, vær venlig at holde op og lad være med at kalde mig for helvede sir, mit navn er Jack til mine venner." Han slappede lidt af i sin kropsholdning og smilede: "Jeg vil gerne blive her i England og arbejde sammen med min ven Ernie, han har været god for mig." "Er du blevet behandlet endnu?". "Ja, jeg er klar." "Og du bor her?". "Ja, Ernie giv mig et værelse og mad, han gode mand." "Nå lad det blive hos mig, så skal jeg se, om jeg kan få hastet din udflåd igennem." "Venligst Jack, du nævner ikke, at jeg har en drink, Ja?". "Ja, jeg mener nej, nej, jeg vil slet ikke nævne det, faktisk, Ernie kunne vi have en runde mere herovre tak.". "Nu kommer Jack," grinede udlejeren, "vi havde en levering i morges, så vi har nok for en gangs skyld." "Jeg går færdig med kælderen Ernie," sagde Helmut og måtte rejse sig.

"Nej dreng," sagde Ernie til ham, "bliv og tal med din søster, hun er stadig i chok over hendes udseende." Vi tilbragte en god nat på pubben, og vi var alle en smule fulde, da tiden endelig blev kaldt. Eva var træt, træt, fuld og meget glad, for ikke at tale om at være meget liderlig; "Jeg har drukket Jack, du skal klæde mig af Ja?". Det gjorde jeg, godt alle undtagen hendes strømper, og da jeg tog mit eget gear af, væltede hun om og faldt på knæ og præsenterede mig for mig sin dejlige lille underdel.

Nå, nu hvor jeg var officer og derfor en gentleman, gjorde jeg, hvad jeg syntes var pæne ting ved det, jeg tror, ​​hun kunne lide det, jeg gjorde, at dømme efter antallet af gange, hun kom! Vi badede sammen den følgende morgen og tredive spiste vi morgenmad på hotellet, alle skinnede op og var klar til at gå, jeg havde min kjole på, som havde kostet mig mange penge, min mor skulle også med, min brødre også, så vi alle stak ind i charabanc og ankom i skyer af sort røg uden for Buckingham palace døde til tiden. Der ventede en række uniformer foran mig, men da jeg meddelte, hvem jeg var til en flunky, blev jeg hurtigt ført frem, og før jeg nåede at være nervøs, blev jeg ført ud foran kongen. "Kaptajn Jack Burton Sir," hviskede flunkyen og kongen kiggede på mig og smilede. "Du er en meget modig mand, kaptajn," sagde han. "Vi giver ikke mange af disse væk, du ved." "Nej herre," sagde jeg ja til, og han smilede igen, da han satte det lilla bånd fast på min tunika, jeg trådte tilbage og hilste, men den flunky hviskede hastigt: "Fremad igen Kaptajn der er flere endnu," og jeg modtog fire medaljer mere.

". Endelig var jeg færdig, og efter at have hilst trådte jeg tilbage for at slutte mig til klanen igen, sveden væltede af mig, og det blev bare værre, da en general, en forbandet general hilste mig. "Han hilser dig ikke, din kælling." hvæsede Pete, "Han hilser den blodige medalje." Vi måtte blive til slutningen, og jeg tabte tællingen af ​​de gange, jeg skulle fortælle, hvordan jeg vandt den forbandede ting, men den dejlige Eva stod stoisk ved siden af ​​mig og greb min hånd hele tiden Så måtte vi udholde endeløse kopper te med bittesmå agurkesandwich, før vi endelig kunne klatre op på vognen igen og køre hjem." Gudskelov, det er slut," sagde jeg og løsnede min krave, men mor satte sig betalt for den idé. mig, jeg havde en borgerreception, der endnu ikke var til stede i rådhuset! Klokken var seks, før det hele var overstået, og så det var tilbage til mødre og chancen for at sætte fødderne op, mine brødre var gået ned på pubben for at få en øl, og da de kom tilbage var det med Helmut, der lykønskede mig varmt med min pris; "De fortæller mig, at Victoria Cross ikke er en nem ting at vinde Jack." "For rigtigt, ven mig, gamle søn, du skal have haft halvfems procent chance for at dø, før de overhovedet vil overveje det." Indsæt Paul, efterfulgt af;.

"Ja, og du skal bevise, at du også fik fjernet al sund fornuft." fra Chris; "Jeg har også nogle gode nyheder," sagde Helmut og trak et par papirer op af lommen; "Min udskrivning er sket, jeg er fri." Eva udstødte et skrig af glæde og krammede ham, alle andre råbte ud, og vi mobbet ham alle sammen, lykkestårer løb ned over hans ansigt, da han endelig kunne ryste sig fri, og han holdt en tale. "Da vi lyttede til hr. Hitler, fik vi at vide, at det var vores pligt at dræbe og dræbe igen, hvis vi selv blev dræbt, ville vi blive æret i døden, vi blev advaret om, at hvis vi blev taget til fange, ville du, englænderne vise os ingen nåde." han standsede, da hans stemme truede med at knække; "Hvordan siger du Jack, hestegødning?". "Bullshit," sagde jeg stille og han nikkede, "Ja tak, Bullshit, jeg blev fanget og ved du hvad soldaterne siger til mig?". Vi ventede alle i stilhed; "De siger, vil du have en kop te makker?".

Stedet brød ud i latter, Eva rejste sig. "Jeg kan kun sige, hvad jeg føler, jeg fik også at vide, at I alle var monstre, så møder jeg den dejlige Jack." "Åh Gawd, hun er blind," stønnede Paul, men Eva lo og fortsatte. "For kun et par måneder siden var vi fjender, nu ser jeg frem til at slutte mig til denne familie, jeres familie med mit bryllup, Jack og jeg skal snart tilbage til Tyskland, men vi vender tilbage hertil, her til jer alle for at gifte jer foran jer, I er specielle mennesker." Mor tog Eva i sine arme og kyssede hende: "Du er et dejligt kæledyr, men kom herover, lad mig vise dig noget, det er derfor vi vandt, se det lager derovre?".

"Ja jeg kan se." "Nå, hvis du går forbi den ovenpå i en bus, vil du se, hvad nogen malede på taget." "Mrs. Burton, det har jeg set, Ja, det er derfor, vi aldrig kunne vinde, Eva, den blev sat på, så vores bombeflypiloter kunne se." "Der står, Kære Adolf, du kan knuse vores vinduer, men du kan aldrig knuse vores hjerter." Læs venligst fra kapitel et, det vil give meget mere mening..

Lignende historier