Den botaniske skønhed: Del III - Lugt af roserne

Vores bedrageriske Isabella Bloom og John tager ud på en romantisk date....…

🕑 47 minutter minutter Første gang Historier

Den botaniske skønhed: Del III Lugt af roserne Der er én sikkerhed i livet, og det er den væsentlige usikkerhed i vores skrøbelige eksistens. Intet beløb af "planlægning" kan virkelig forberede en til kurvebolde, som livet har tendens til at kaste, eller hvad der kan være rundt om det næste hjørne. Nogle gange krydser vores kurvekugler pladen med et navn som "kræft", og nogle gange klipper de hjørnet med monikerens "kærlighed" eller synonymer derfor. I modsætning til smeten, der ved, at bolden kommer og kan se dens bane, krydser livets kurvekugler oftest pladen, før vi overhovedet er klar over, at bolden har forladt kandeens hånd.

Livets medley er en af ​​sammenflettede virkeligheder, hvor mærkelig synkronicitet og serendipitous begivenheder styrer os over et gitter, vi ikke forstår. Vi er kommet med små sætninger og ordsprog til at håndtere dette uforudsigelige teater i vores sind. Vi vil almindeligvis sige ting som "på et øjeblik" og "der er ingen garantier i livet" eller måske "tage tid at lugte roserne." Der er ikke nogen bedre måde at "lugte roserne på" end en romantisk date i et tropisk paradis med blomster duftende under den fjerne månes bløde glød. Og det er præcis, hvad vores besatte ret ældre John og vores kropsfulde og forførende unge atten år gamle botaniske skønhed Issy (Isabella Bloom) begyndte, da vi sidst forlod dem.

Vores to elskere spadserede vej langs en smal mørk stensti mellem vegetationen i det fantastiske femstjernede tropiske balinesiske feriested, der ligger ved siden af ​​den spektakulære klippeafgrøde af Nusa Dua Beach. Blade og grene børstede deres arme og ben med drillende kildre, da de langsomt kom frem og vandrede forsigtigt for at sikre, at Issy ikke ramlede på den ujævne stensti i hendes strappy høje hæle. Den rige duft af Frangipani-buskene (slægten Plumeria), der ikke var mærkbar i løbet af dagen, fløj til deres næse. Denne duft er velkendt for dem fra det indiske subkontinent som en vigtig lokkende ingrediens til røgelse. De amerikanere og europæere, der deltager i "narkotikascenen" og popmusikkulturen, sender sandsynligvis disse natblomster med ringe viden om, at røgelsen, de producerede, forbedrede mange af de mest berømte melodier, der blev skrevet af blandt andet Beatles og The Who.

[For dem, der ønsker at indstille de relevante kulturelle referencer til dette afsnit, skal du gå videre til Youtube og lytte til The Who's "Baba O'Riley" og gøre to minutters meditation til ære for Meher Baba. Brænd noget Frangipani-røgelse, hvis det er praktisk.] Issy bremser og strækker ud sin sarte hånd for at vise John den smukke Frangipani-blomst tæt på. Træk forsigtigt ned en blomstermotiveret gren Issy bevæger sig mod den skrøbelige næsten porcelænlignende blomst, elfenbenhvid i kanterne og påfaldende æggeblommegul indeni, som åbner om natten for at frigive deres silkeagtige duft.

"John, Frangipani er en nær fætter til Oleander. Vidste du, at den er bestøvet af en møll ved navn Sphinx Moth?" Issys øjne glitrer, når hun taler om et emne, hun brænder for. "Sfinxmøllen forveksles undertiden som en lille kolibri på grund af sin store størrelse, dens hurtige vingeslag og det faktum, at den har et langt rør, der ligner et næb, der er til at suge nektar, mens den svæver nær en blomst. Der er over 1200 sorter af disse Lepidoptera-møller. " Issy smiler og fortsætter ængstelig usikker som altid om hendes lytteres interesse.

"Vær forsigtig omkring buskene, da saften kan irritere din hud og især dine øjne." Isabella ser på John for at spørge, om han følger hendes diskussionslinje eller ej og har nogen reel interesse i disse fængslende blomster. Overbevist om, at John har ægte interesse, eller i det mindste fejrer en sådan interesse, fortsætter Issy. "Det mest fascinerende ved disse blomster er dog, at de slet ikke har nogen nektar. De bruger deres smukke udseende og duftende parfume duft til at narre mølene til at flyve ind i dem med forventning om nektar.

Når mølen bevæger sig fra blomst til blomst i et frugtløst korstog, der søger efter den undvigende, men ikke-eksisterende nektar, bestøver den utilsigtet træet. " Issy smiler et ondskabsfuldt smil og tilføjer. "Som en smuk kvinde, der klæder sig ud på den mest sexede måde, kjolen, lingeriet, strømperne og ifører Chanel nr. 5 for at tiltrække fyren, flirter med ham på en venlig pige, men hun er virkelig en hul tæve inde." Issy fniser og griner, da hendes stærke seksuelle tiltrækning til John driver hende til nye højder af provokerende flirt. "Disse piger bliver stadig bestøvet, uanset hvad du kender." Issy griner og bes.

"De bedrager mændene med deres smukke blomst, men de har ingen sød honning indeni." Issy fniser og griner over hendes brug af lignelse. John ser beundrende på Isabella og bliver endnu en gang taget tilbage af sin utrolige viden om botanik og hendes flirtende måde. John er virkelig forbløffet over, hvordan Issy med få ord kan bringe verden omkring sig (en verden, som han troede, han kendte, men tydeligvis kun har ridset overfladen af) i live og gøre den mere levende, mere farverig og mere interessant. John ser på Issy og spørger. "Hmmm så navnet" Frangipani ", hvor kommer det fra? Det er et vidunderligt klingende navn." Issys ansigt lyser op, da John giver hende muligheden for at udvide sin favorit passion mere, et tilbud ingen anden dreng eller mand tidligere har udvidet.

"Det er også interessant. Det stammer fra navnet på en ædle italienske familie, en markis fra det 16. århundrede, der opfandt en duftende parfume fra Plumeria, der blev ekstremt populær på det tidspunkt.

Det blev rygter blandt de italienske adelsmænd, at parfume ville gøre det muligt for kvinder at forføre modvillige mænd, fortrylle dem så at sige. Parfume blev krediteret med mere end et par fødsler uden for ægteskab. " Isabella fniste ved den seksuelle induendo og lod blomsten, hun viste for John, springe tilbage fra sin sarte hånd. De fulgte begge med betaget, da blomsten boblede i luften, dens elfenben og gule oplyst af måneskin og langsomt slap af. Når de to går på vej, er stien oplyst af en næsten fuldmåne og romantiske flammende fakler, der ligger langt fra hinanden langs den snoede sti.

Johns tanker rammes af det faktum, at kun en eller to dage før Issy og han ikke eksisterede for hinanden; Faktisk var udsigten til, at deres baner krydsede, så fjernt og fjernt, at du ville have haft en bedre statistisk chance for at købe en lotteri. De havde gået helt adskilte stier mod forskellige og separate skæbner, skæbne forskellige, divergerende og forskellige. Så havde serendipity grebet ind, og nu var de på samme vej og holdt hænder og gik sammen gennem verdens undertiden dystre mørke mod hans tanker, der pauser mod hvem ved hvad? John lagde sin hånd blidt på den lille af Issys ryg for at lede hende og følte en prikkende fornøjelse ved berøringen af ​​hendes silkeagtige bløde nøgne hud. Et eller andet sted i kaoset i universet smilede serendipity, idet de vidste, at alle har brug for vejledning, en hjælpende hånd og et varmt strejf nu og da.

Issy stoppede pludselig i sine spor og holdt John tilbage. Issys pludselige stop fik John til at støde på hendes ret hente faste, unge krop, hvilket gjorde kontakten nogensinde så behagelig og lækker fra hans synspunkt. John blev lidt forskrækket og spekulerede på, hvad der havde fået Issy til at stoppe så pludselig? "Se John, se på den smukke næsehornbille, der krydser stien." Issy pegede ned på denne meget store sorte bille, sandsynligvis tre inches lang, med et langt buet horn, da det er næb.

John var forbløffet over, at alt blev større og mere i den balinesiske jungle. Issy rakte hånden ned og tog forsigtigt billen op, da den frøs på plads og gjorde ikke noget forsøg på at sprænge sig i sikkerhed, som man kunne forvente. "John, dette er en kokosnødpalme næsehornbille.

Hannerne, som denne, har store horn foran på hovedet. Hannerne kæmper for at bruge dette horn for retten til at parre sig med en attraktiv kvinde." Issy ser blidt ind i Johns øjne, mens hun siger dette holder billen ud for ham at undersøge. Mens John interesserer sig for denne storslåede sorte bille, har det svært for ikke at se ned på den dybt dykkende spalteudskæring af Issys utroligt sexede hvide kjole.

De smukke fulde kugler, der ligger midt i den dykkede halsudskæring, er mere interesserede for John på dette tidspunkt end de finere punkter i entomologi. Horn eller intet horn, John er parat til at kæmpe for enhver for retten til at parre sig med Issy. John smiler for sig selv og bemærker, hvor forbandet hårdt hornet i bukserne er kommet lige fra at være så tæt på denne skønhed. ”Børnene i Asien kan lide at fange hannerne og har spil, der lader dem kæmpe.

Lad os her sætte ham ud til siden under buskene, så han ikke bliver trampet af en gæst. "Issy placerer billen ud til stien. John kan ikke lade være med at tænke hvilken enkel og blid gest Issy har netop lavet binde for at redde livet på denne lille bille fra fodsporene til en forbipasserende Brobingnagian-kæmpe (som mennesker skal opfattes af sådanne små biller). Da Issy læner sig frem og placerer billen langt under en busk, hvor den vil være sikker, John læner sig ned og tager hendes hånd for at hjælpe hende med at stå igen. John er så tæt på Issys krop, at han kan mærke varmen, og da John lugter hendes parfume, får det hans hoved til at dreje og hans pik pulsere med bankende blodstrøm.

De går langs den romantiske fakkelbelyst sti, nær fuldmåne, chitchat om blomster og biller; det hele er en fascinerende optakt til hvad John håber bliver en vidunderlig romantisk middag og aften. Jo mere tid John tilbringer med Issy, jo mere engagerende og fortryllende finder han hende at være. Issy for hendes del er noget mor fortalt, at hun fangede "munden vil ikke stoppe med at klappe" sygdom og fortsatte og fortsatte med blomster og biller og alle slags lort, som hun er sikker på, at John var fuldstændig træt af.

Nå, han så ikke keder ud, hun tænker nysgerrig på sig selv? Han så positivt nittet ud, tænker hun glad. Men Issy er sikker på, at dette må være en handling på hendes vegne, da ingen mand, der er så hunky og attraktiv, nogensinde har vist en sådan interesse for hendes livs lidenskab. Issy har endnu ikke mødt en mand så attraktiv og ønskelig som John, der rent faktisk vil tale om botanik? Den bil, John har reserveret, pisker dem gennem byen Nusa Dua og langs kysten mod Seminyak. Stranden ved Seminyak er bred og flad med meget flinke krøllebølger for surfere og er et populært sted for vandrende surfere at opsøge.

Hvert par år bliver en surfer bidt eller dræbt, som har tendens til at strejfe rundt i de samme farvande, men denne fremtrædende kendsgerning nævnes kun lidt af lokalbefolkningen til skatterne for ægte australske surfere og europæiske wannabes, der tager lektioner. Bilen snor sig ned ad hovedvejen forbi Seminyak mod den mere øde del af Legian-stranden, der passerer adskillige villaer og ejerlejligheder i forskellige konstruktionsfaser, alt sammen planlagt til salg til udenlandske turister. Når de kommer tæt på havet, trækker chaufføren ud på en stor grusparkeringsplads med et enkelt lys i midten fastgjort til en markant prøve af et træ, der kaster et svagt lys. John kommer ud og åbner Issys dør og hjælper med at stabilisere hende, så hun kan gå på den hårde grus i sine høje hæle. En mand opmærksom nok til ikke kun at åbne bildøren, men som også tilbyder sin arm som støtte, mens hun forsøger at navigere i den hårde grus i sine stroppede hæle, gør et markant indtryk på Issy.

At holde fast i Johns stærke arm får bestemt Issys hjerte til at løbe. John beder chaufføren om at vente og fører derefter Issy over til den maleriske lille buede træbro med et gelænder, der krydser en lille strøm, der løber mod havet, der adskiller grusparkeringen fra den tilstødende restaurant. Når vi holder Issys hånd, når de krydser miniaturebroen, ankommer vores par straks til La Lucciola, det ret berømte lokale italienske spisested, der serverer eksklusive spisesteder. Især er restauranten populær blandt dem, der har en romantisk stribe ned ad ryggen, da den er helt afsondret, er direkte på stranden og har en ovenpå terrasse spiseplads med en fantastisk udsigt over solnedgangen, hvis du kommer der til tiden. Under fuldmåne spiser du muligvis din trøffelrisotto, og den enorme skinnende sølvfarvede måne vil ligge så tæt og lavt på himlen, at du måske prøver at stikke den med din gaffel.

John har arrangeret et hjørnebord på den øverste terrasse med direkte udsigt over havet. Den anden fordel på terrassen er, at du havde tendens til at få en dejlig afkøling af tropisk brise. Restauranten er en selvstændig træstruktur med et traditionelt balinesisk friluftsdesign. Møblerne er store med store kurvestole og almindelige træborde, der går mod komfort og nytte i modsætning til ethvert forsøg på foregivelse.

Maden og udsigten er nok til at tage vejret væk; stolen skal slappe af. Den panoramiske havudsigt, lyden af ​​de blågrønne bølger, der skvulper over det bløde hvide sand, fuldmånen hænger lavt i horisonten, kan du spørge, og de vil fortælle dig, at restauranten har været vært for mere end sin rimelige andel af ægteskabsforslag. Ligesom, nævner restaurantpersonalet aldrig de afviste wooers, der har kastet deres nøje udvalgte ring i de samme uskyldige bølger. Lokale balinesiske dykkere vil skynde sig næste dag for at genvinde den egensindige skat af forkælet hjertesorg.

La Lucciola har tendens til at tiltrække de "smukke mennesker", så folk, der ser og tjekker tøj, også er en yndlingsaktivitet under dit besøg. De sarong-klædte tjener er opmærksomme, men aldrig over toppen, og den afslappede atmosfære er et match med den langsommelighed, der gennemsyrer balinesisk kultur med sløvhed hængende i luften som fugtighed. John og Issy sidder snart og har udsigt over det blågrønne balinesiske hav, lyden af ​​bølgerne, der omslutter dem med en kadence af auditiv fornemmelse, der har drattet ørerne til elskere gennem tiderne. Ejeren Antonio kommer forbi for at hilse på John, en ofte tilbagevendende kunde og spørger, om han vil have sin "almindelige" drink? John nikker bekræftende på hovedet og vender sig derefter mod Issy for at spørge, hvad hun vil have. Champagnecocktail? Issy synes ubeslutsom ikke at være gammel nok til at drikke alkohol derhjemme.

John bestiller hende en jordbærgranita med halvdelen af ​​den almindelige vodka. Når drikkevarer kommer, er John en eksotisk blanding af femten år gammel vintage Havana Club Grand Reserva Rum på klipperne med friske jordede mynteblade og en kanelstang til et sugerør. John føler, at han er en drink, der er meget velegnet til de balinesiske troper; en drink, der skal sippes langsomt og afslappet, aldrig skyndte, aldrig sluges, og en, der skal rulles blødt i munden og nydes.

Den første del af ritualet er, at du har brug for at absorbere romens "næse" med aromatiske stoffer, der minder om hibiscus og grøn papaya, den evigt tilstedeværende melasse ligger spændende i baggrunden, og den friske mynte drillende søde afrunder den blandede infusion. Efter at have absorberet "næsen" er din gane forberedt på den første slurk. Sødmen af ​​karamel-melasse og frisk mynte tantaliserer den forreste gane, melasse og lakrids danser over midten af ​​ganen og tilbyder en fuld og rund smag, der forbedrer den tidlige sødme med noget rigere bitterhed. Imidlertid er det den usædvanligt lange finish dybt i ganen, der kan nydes i tyve eller tredive sekunder, som John virkelig nyder, alkoholens varme renser sindet samtidig med smagsangreb. Issy elsker sin jordbærgranita, der nipper grådigt, og John skal forsigtigt advare hende om at sætte farten ned, da hun hurtigt med et skrig af fniser bestiller en anden.

Issy beder om at lugte Johns drink og tager derefter impulsivt en slurk på samme måde som elskere over hele verden, der deler slurke og skefulde lækre det og det, mens de laver øjne og udveksler hånd på de enorme afstande af spiseborde. "Wow !! Det er fantastisk! Det varmer din mund, og så får du antydningen til mynte og kanel blandet med karamel fra rom. Det er så lækkert John!" Samtalen er let, og smil og latter er rigelige, da de to elskere lærer hinanden bedre at kende. Issy har ingen idé om, hvor hendes mod kommer fra, men på et bestemt tidspunkt er hendes ansigt fuld af latter over noget, som John har sagt, at hun rækker ud over bordet og tager Johns hånd i hende og giver det en blød klemning og derefter lader deres hænder gå sammen på bordet i fuld visning, hvor en kvindes påstand om hendes territorium offentliggøres.

Mænd kæmper, sporer og pisser, kvinder bruger mere subtile bevægelser. John bestiller citrongræs bok-choy risotto med sesam ingefær og Issy bestiller den "lige fangede" nogensinde så øm dybstegt baby calamari. Middagen er fremragende, samtalen endnu bedre, og gnisten mellem de to er nok til at antænde vådt træ. For ørken foreslår John Isabella, prøv den meget populære tiramisu.

Issy spørger, hvad han har, og John fortæller hende, at han har den hjemmelavede vanilleis lavet af balinesisk dyrkede vaniljeskiver og importeret frisk dansk fløde med newzealandske hindbær på toppen og et strejf af canadisk ahornsirup dryppet ovenpå. Issy skreg og udbryder, hun vil have det samme. Hun klemmer Johns hånd i sin spænding og ser på John med animerede og livlige øjne. Den nærmeste fuldmåne, der reflekterer i sin iris, danner en gylden plet, og hun skynder sig at tale.

"Kan jeg fortælle dig om vanilje? Det er en slags sexet historie, så du måske vil høre om det?" Spørger Issy med en forventende, men tøvende tone i stemmen. Fra trist erfaring forventer Issy sjældent, at nogen viser reel interesse for hendes lidenskab for orkideer. John læner sig frem, hans interesse er peget af ordet "sexet", der kommer fra Isabellas frodige, rosenrøde læber. John låser sine store hasselnød øjne på hendes og udbryder, at hun skal fortælle ham alt hvad hun kan om vanilje.

John prøver, men kan ikke modstå at lade øjnene rejse ned og nyde den drillende udsigt over de fremspringende afrundede sider af Issys faste unge teenagebryster, der tilbydes flirtende af den dyb halsudskæring af Issys utroligt sexede hvide kjole. Hans pik hærder yderligere, og John prøver sit bedste for at vende tilbage til vaniljetanker. Issy er chokeret over Johns bekræftende svar, men mere end dette kan hun ikke tro, hvor lange Johns øjenvipper er.

Herregud, de er ENORME Issy tænker ved sig selv. Issy mister næsten sin koncentration og glemmer kortvarigt vanilje, da hun stirrer på hans lange krøllede smukke vipper, der får hendes mave til at svigte af lyst og truer med at gøre det samme med hendes fisse. Issy samler sig selv, og hendes ansigt lyser op, da hun begynder sin afhandling om vanilla orkideer. Hun forklarer, at al vanille stammer fra Mexico.

Issy fortæller John, at vanille er frugten af ​​en vaniljeorkid, der oprindeligt kun kunne findes i Mexico og Mellemamerika, hvor den lever i et symbiotisk forhold til tlilxochitl-vinstokken og den lokale art af Melipona-bi, som er det eneste insekt, der er i stand til at bestøve vanilje naturligt. Da Melipona-bien ikke kan overleve nogen steder uden for Mexico, betyder det, at al anden vanilje skal håndbestøves. Issy skynder sig at beskrive de tre varianter af vanille, og hvordan vaniljen i Indonesien er af Madagaskar-sorten. Issy fortæller John, hvordan vanilje er det næstdyreste krydderi i verden efter safran. Pause kun lidt for at få vejret Issy fortsætter med at skvælge videre.

Årsagen til, at det er så dyrt, forklarer hun, på grund af intensiv pleje, som Vanilla kræver for en vellykket dyrkning. Vanilleblomsten er åben i mindre end 24 timer en gang om året og skal håndbestøves inden for de første tolv timer for med succes at resultere i en vaniljestang. Dette betyder, at arbejdstagerne skal kontrollere planterne kontinuerligt nat og dag. Det er det samme ved høsttid, når de lange glatte sorte bælg skal plukkes inden for en meget kort tidsramme, ellers bliver de værdiløse. Issy fortsætter med at beskrive for John, hvordan en tolv-årig slavedreng ved navn Albius på den franske ø Runion i Det Indiske Ocean i 1841 (derfor kommer navnet "fransk vanilje") var den, der først opdagede, hvordan man med succes kunne aflevere bestøv vanille orkideer ved hjælp af en lille skive bambus, den metode, der stadig bruges i dag.

Isabella ser strålende op og lidt forvirret over alt, hvad der er strømmet ud af hendes mund. Issy reflekterer over sin orkideudbrud og minder om, at det mindst er anden eller tredje gang i nærværelse af John, at hun får mundtlig diarré. Isabella forsøger voldsomt at undskylde hendes "orkidéudbrud", men John lægger hende, klemmer hendes hånd forsigtigt og forsikrer hende om, at han nu værdsætter vanille så meget mere. Når ørkenen ankommer, skyder de begge ind og nyder den lækre kombination af ren naturlig balinesisk vanilje, rig dansk flødeis og friske newzealandske hindbær med et strejf af canadisk ahornsirup spundet over toppen.

John kigger ud på den trekvartalsmåne, der hænger på himlen, de blødt krøllede bølger, det boblende hvide havskum, der er oplyst af restaurantens lys, der skvulper i sandet og vender sig for at se på den smukke Issy. John fortæller Issy sin egen "vaniljehistorie" om den gamle dame på Ubud-markedet, som han besøger på hver tur til Bali for at købe tyve pinde af de lange glatte olieagtige sorte bælg med frisk vanilje. John beskriver, hvordan han første gang, han købte vanilje fra den gamle dame, spurgte hende prisen for hele pakken. Forventet, at John ville forhandle prisen ned (som alle turistkunder ikke plejer at gøre på Bali) havde den gamle dame proklameret en storslået pris på tyve amerikanske dollars. John havde straks pisket ud tredive dollars og købt hele sin pakke med vanilje.

John fortalte Issy, at smilet på den gamle kvindes krøllede og krøllede ansigt efter modtagelse af de tre skarpe nye ti-dollarsedler var uvurderlig. Den hjertevarmende historie var nok til at få Issys hjerte til at udelade mere end et slag eller to, og teenagelysten i hendes øjne brændte stadig varmere. John vender sin opmærksomhed tilbage til Issy og undersøger lidt angående hendes beskrivelse af vanille. "OK, vanilje, så hvad er den sexede del?" John gliser et drengeagtigt glis og venter på Issy at svare.

Issy fniser, og hendes ansigt bliver en blød nuance af lyserød, som hun ser ud. Hvorfor Issy tænker for sig selv - flov over hendes situation - fortalte jeg John om, at vanille var "sexet"? Issy støtter sig selv for at fortsætte og fortæller John, at vanille i tidligere århundreder blev betragtet som et elskovsmiddel og var lige så populær blandt de elskede i de tider, som Viagra eller Cialis er i dag. Issy holder pause og fortsætter med at udtale ordene "Viagra" og "Cialis" til en mand, hun var så tiltrukket af, og hendes ansigt blev nu en dybere nuance af rødt, mere end sin tidligere lyserøde nuance.

John ser forventningsfuldt på hende og venter på, at hun fortsætter. "Og?" Spørger John, hans spørgsmål hænger tungt i luften. Issy fniser og dækker ansigtet med sin hånd. "Nå, det er navnet vanilje." Issy venter på Johns reaktion. John smiler, og han klemmer Issys hånd i blid opmuntring til hende om at fortsætte.

"Ja, fortsæt Issy. Navnet….?" Issys ansigt er nu en skygge, der mere passende betegnes som "rødbeder", men hun blæser frem og føler, at hun ikke har nogen rimelig udgang, da hun sætter sig i denne position. "Nå John, som du sikkert ved, har de fleste botaniske navne latinske rødder. Vanilje er fra vaina, som på latin er den lille form for… "Issy holder pause i sin sidste tøven med at sige ordet, men Johns forventningsfulde udtryk og ivrige ventende ansigt opmuntrer hende videre, og Isabella slår det endelig ud." Vagina.

"John griner over Isabellas åbenlyse forlegenhed og ubehag ved at føde dette akavede ord over et restaurantbord i nærværelse af den mand, hun prøver at imponere, og han gnider hendes hånd opmuntrende." Så det var ikke så slemt Issy. Du fik endelig ordet ud af munden. "John humrer lykkeligt, da Issy besvimt kæmper hendes ansigt i brand.

John, der ønsker at slappe af Issy og vende tilbage til den lette samtale for minutter siden, tilføjer." Og hvorfor hedde de netop denne blomst efter en vagina? "John griner næsten, da han stiller spørgsmålet, men holder tilbage på hans glæde og klemmer igen Issys hånd kærligt. Issy genvinder sin ro og fortsætter med et roligere smil på ansigtet." Nå, det er faktisk ganske indlysende. Vagina på latin betyder "kappe", og vaniljesneglen er en lang kappe, der holder frøene. Så du kan se, at de navngav det efter vaniljestangens form. "For at frigøre sig fra sin b riddede samtale beder Issy John om tilgivelse og skynder sig til vaskerummet for at tage en nervøs tisse.

Nedstigning på terrassetrappen. spisestue ingen ringere end den balinesiske Brahman-prinsesse, en frøken Ida Ayu Ngurah (eller kort sagt "Ngurah"). De, der er heldige nok til at have fulgt vores historie fra begyndelsen, vil være fortrolige med Ngurah som den forførende skønhed, hvis navn betegner "en gave fra himlen" på balinesisk.

Ngurah var repræsentant for det lokale orkidéforening og universitetets botaniske fakultet, der fik ansvaret for at samle Issy op fra lufthavnen og tilbyde sin støtte til sine studier under udflugterne for at søge efter den undvigende Phal-orkidé. Som en påmindelse for dem, der ikke er bekendt med Ngurah, er hun omkring femogtyve år gammel og står omkring 5'7 "med en smidig atletisk krop og faste bryster, der var noget mindre end Issys faste kugler. Med langt skinnende lige mørkt hår, lys gylden honningfarvet hud og dybe chokoladeøjne med blyantynde perfekt formede buede øjenbryn, var Ngurah selve billedet af en lokkende tropisk skønhed og kan bestemt betragtes som en "gave fra himlen".

Ngurah er den nøjagtige kvinde, en rollebesætningsdirektør ville vente på at dukke op, når han castede et manuskript, der krævede rollen som en "tropisk skønhed". Lysheden af ​​Ngurahs hud og de sarte træk i hendes ansigt er på en eller anden måde unikke og adskiller Ngurah. Enhver, der ser hende, ved, at hun helt klart ikke er nogen almindelig balinesisk skønhed.

Igen er Issy overrasket over, hvordan Ngurahs skønhed og åbenlyse seksualitet får hende til at føle. Som en sfinxmøl i nærværelse af en Frangipani-blomst finder hun sig begejstret over den potentielle tilstedeværelse af nektar. En pige? Issy overvejer sin begejstring, men har ikke noget tilfredsstillende svar. Mens Ngurah på deres tidligere møde var klædt ud som en klassisk skønhed i aften, kunne hun mere passende beskrives som "at ryge varmt." Iført en kort sort læder mini nederdel, der udsætter hendes lange sexede tonede ben, en ærmeløs stram top med leopardprint, der krammer hendes faste bryster og sorte høje hæle Ngurah, vil appellere til det bredeste udvalg af mænd, du kan forestille dig, og en rimelig procentdel af kvindearten som godt. Ngurah introducerer Issy til sin fætter, en ekstremt sexet 18-årig ung kvinde ved navn Ida Ayu Rai.

Ngurah beder Issy om at kalde sin søde sexede unge fætter "Rai" for kort, hvilket betyder "lillesøster" på balinesisk. Rai er klædt i en grå plisseret mini-nederdel katolsk skolepigeuniform og har en slank, fast sexet krop, der ikke ligner Ngurahs. Ngurah fortæller, at Issy Rai deltager i Holy Rosary College og er lige væk fra sine studier for semester pause, og de har lyst til at fejre med italiensk mad.

Pigernes snak som længe mistede venner, og Issy sniger sig hurtigt for sin nervøse tisse. Mens hun er inde i båsen, bliver Issy overvundet af de kildinger i hendes fisse, der forstærkes, når hun tørrer sig af. At være omkring John, lave øjne og udveksle små detaljer og nu se Ngurah har Issys hormoner stukket som aldrig før. Issy er tvunget til at stikke to fingre under hendes trusse og inde i hendes våde fisse læber for at lindre den uophørlige prikken og dunkende. Issy lukker øjnene og læner sig tilbage mod båsevæggen og forestiller sig, at hendes fingre er Johns fingre, der stryger hendes klitoris.

Eller er det Ngurahs fingre? Issy undrer sig, og hendes sind vandrer i brand med erotiske billeder, både mandlige og kvindelige. Issy stryger blidt over sin klit og får sig til at ryste og ryste tilstrækkeligt til at hun endelig føler sig i en rolig nok tilstand til at vende tilbage til restauranten. Chit chatter i skyndte og dæmpet pigeagtige stemmer, de tre unge damer binder straks. Ngurah insisterer på at møde den mystiske ældre "John", og så fortsætter alle tre piger ovenpå. At sige, at en mand er "skuffet" over udseendet af to smukke balinesiske Brahman-prinsesser, en i en mini-nederdel i sort læder og en i en grå plisseret katolsk skolepigeuniform kan være uventet, men Johns hjerte sank.

John havde tænkt sig en stille romantisk middag med Issy op til? Lad os bare sige, at Johns sind vandrede ganske lidt ind i et meget uartigt område, når det kom til at tænke på Isabella Bloom. Følgelig var udseendet af disse to fremmede, selv seksuelt berusende unge kvindelige fremmede, lidt af en skuffelse. John indser, at aftenen sandsynligvis er en afskrivning for så vidt som hans planer (faktisk eksplicit seksuelle planer) og gør sit bedste for at man-up og føre en behagelig samtale med Issys nye venner. Da bordet var placeret mod terrass gelænderet, havde det kun plads til tre stole. Ngurah sad hurtigt i en af ​​de store overfyldte stole og trak straks Issy ind i skødet med glade fniser, mens hænderne snoede sig omkring Issys talje.

Rai sad på den anden side af John og tilsyneladende uden nogen anstrengelse begyndte samtalen, vittigheder, latter og fnise at strømme. Flere drikkevarer blev bestilt, og John indså, at mens han for kun få dage siden var oversvømmet med arbejde, keder sig, ulykkelig og seksuelt en munk, i det mindste nu var han omgivet af tre smukke kvinder, der havde en vidunderlig tid og kiggede ud over et tropisk hav og griner gentagne gange med et smil, der tilsyneladende er permanent fastgjort til hans ansigt. Det faktum, at hans pik stadig føltes temmelig munklignende fanget i hans bukser, hård, oprejst og ignoreret, var en kendsgerning, som John håbede kunne blive afhjulpet i god tid, hvis han var tålmodig. Mens de snakkede med Issy påsluttet af Ngurahs varme skød og Ngurahs arm om taljen, glider Ngurahs hånd tilsyneladende fraværende med glæde ind i den meget dybe slids foran Issys utroligt sexede hvide kjole og driller legende Issys nøgne hud lige under hendes store firma afrundede C bryst. Issy kigger lige frem og foregiver at ignorere Ngurahs villfarlige hånd og fortsætter med at chatte nervøst væk.

Issys brystvorter var ikke så villige til at se bort fra Ngurahs behændige berøring og fortsatte med at hærde og blev faste fremspring under det sarte hvide stof. Johns øjne vender tilbage til Issys nu hærdede brystvorter, da synet af disse to smukke kvinder, der sidder sammen i hinandens skød, fascinerer ham. John, der var på det, han havde tænkt sig at være en seriøs ferie, har ingen mobiltelefon med til at afbryde denne utrolige scene.

Ngurah var imidlertid en lokal, og hendes iPhone fortsatte med at blinke med ansigtet på en ældre balinesisk herre, der viste på skærmen. Ngurah svarer på telefonen uden at fjerne sin anden hånd under Issys kjole, en hånd, der nu let børster op drillende mod undersiden af ​​Issys fulde afrundede bryst, der ikke får enden af ​​prikken og nervøs spænding i hendes fisse. Ngurah vender sig til dem alle med et ophidset blik på hendes ansigt. "Issy, gode nyheder, min onkel Bagus siger, at Oma vil se os med det samme i aften!" Hun ser sig omkring på gruppen, hvor hendes ansigt er animeret. "Onkel Bagus søn, min fætter, var på Kintamani-vulkanen i dag og fandt en" første orkide "i blomst.

Oma vil vise det til Isabella." I en stor travlhed betaler gruppen hurtigt regningen og skynder sig og efterlader den romantiske La Lucciola i deres støv. Ngurah beder John om at lade sin chauffør gå tilbage til hotellet og komme i sin bil, da det bliver lettere på den måde. John taler til sin chauffør, og så flytter han og Issy ind i Ngurahs bil.

Som med de fleste biler på Bali er dette en mindre bil, og med Ngurahs chauffør i førersædet, Ngurah i passagersædet foran, betød det, at Rai, Issy og John skulle presses ind i bagsædet. Issy så dette som en mulighed, og efter Ngurahs lille "sid i mit skød" -trick beslutter hun, at replikering af denne sexede strategi er i orden. Rai glider ind over sædet og Issy beder John komme ind. John ser spændende på hende, men glider ind på bilsædet og strækker sig ud med armene for at hjælpe Issy ind i bilen. Issy griber forsigtigt bilens taglinje og letter sig ned på Johns skød og holder hendes korte hvide nederdel forneden tæt på hendes røv, så intet for intimt vil vise sig undervejs.

Issy lægger armen om Johns hals for at passe mere behageligt ind og læner sig derefter tæt på øret for at hviske blødt. "Jeg håber, at du ikke har noget imod at blive taget med på en orkidé-jagter af mig?" John føler Issys smukke, faste afrundede røv mod skridtet, hans pik er ret hårdt presset ind i bunden og humrer. John bruger sin arm til at klemme Issys talje kærligt for at indikere, at han ikke har noget imod det. Issy læner sig tæt, hendes bløde, varme læber rørende og driller hans øre og hals, mens hun hvisker forførende til John. "Jeg gør det op til dig senere." Åh min gud Issy tænker for sig selv? Hvad sagde jeg lige? Åh kære og hvad mente jeg med det? Hvad der er kommet over mig, tænker hun ved sig selv.

Issy ved nøjagtigt, hvad hun "antydede", og hendes fisse og brystvorter snurrer ved tanken. Jeg er jomfru! Åh kære jeg håber John synes ikke det lød for sludder? Issys sind er en hvirvel med billeder af Johns nøgne krop, hendes egen nøgne krop, der vrider sig ovenpå og billeder af hans? Åh gud! Issy er klar over, at hun forestiller sig Johns store hårde pik i hjernen, og hun presser hånden hårdt mellem benene for at stille prikken og halsen. Issys tankegang afbrydes, da bilen trækker sig væk, og Ngurah og Rai begynder at forhøre hende om orkideer, hvordan hun kan lide Bali hidtil og spørge John mere om hans forretning.

Ngurah nævner, at Rai aldrig har været på et femstjernet hotel, og derfor fortsætter John med at invitere de to til at komme til middag når som helst i løbet af de næste ti dage, og Ngurah takker ham for hans venlige tilbud og siger, at hun og Rai vil bekræfte en dag og lad ham vide det. Bilen plejer gennem de kuperede, smalle balinesiske veje, dens lys gennemtrænger jungelmørket med et stykke intens hvidt lys, mens føreren anvender højlys for sikkerheds skyld. John holder fast i Issy, mens de svinger rundt i skarpe hjørner, hvor de fuldt ud sætter pris på følelsen af ​​hendes vellystige unge krop i skødet. Fornemmelsen af ​​deres kroppe, der ligger tæt sammen i den lille mørke bil, har Issy grundigt nydt af den langvarige kontakt mellem hendes røv og Johns åbenlyst hårde pik. Issy vrider sin bum flere gange for at forbedre den sexede fornemmelse, mens han smilende uskyldigt til John, hele tiden hun gnider mod hans hårdhed.

Issy har aldrig haft en hård pik presset op mod hende i denne tid, og dens nærhed til hendes fisse, kun få centimeter væk, gør det hele endnu mere spændende. Issy har selvfølgelig følt en drengepik under langsomme danse, men ikke sådan her, ikke en mand, som hun virkelig ønsker og aldrig så længe. Issy er bekymret for, at hendes fisse kan trænge igennem trusser og på hendes kjole fra alle tingene og vil glide fingeren ind for at kontrollere, men er for nervøs Rai eller John bemærker måske så venter på at se om hun har en chance for at handle diskret.

Endelig mens han flyver rundt om et andet stramt hjørne, med Rais ansigt, der kigger ud af vinduet, ler John af noget, Ngurah har sagt, Issy glider hånden under og tørrer fronten af ​​hendes trusse. Åh min, de er så, så våde. Issy griber hurtigt to væv fra Kleenex-kassen ved bilens bagrude, og i det næste stramme hjørne klæber hun sine blødende trusser ned for at forhindre, at der dannes en plet på hendes rene hvide kjole. Bilen ankommer endelig til et meget stort sæt metalporte, der automatisk svinger åbent, og bilen fortsætter til en stor forbindelse med et stort hus i balinesisk stil og adskillige ydre bygninger. Ngurah fører dem langs en stensti op ad tre træ teak-trin, hvor alle fjerner deres sko på balinesisk måde, inden de går i sokkefødder over det varme bløde teak-trægulv ind i den indre helligdom i dette fantastiske hus.

Skånsom klingring af mystisk balinesisk musik kan høres svagt i baggrunden, hvilket føjer til den gådefulde stemning, huset er kun oversvømmet af blødt stearinlys. Musikken kombinerer bløde bækkener, blide klokkelyde, den hjemsøgte anklung (bambusskramling) og drillende fløjtes toner med den rige afrundede feminine stemme fra sangeren, der råber til dig i et universelt råb. John har aldrig hørt Gamelan påvirke dette og spørger Ngurah om kunstnerne, og Ngurah fortæller ham, at dette er en optagelse Jaya.

Ngurah fører dem alle ind i et mørkt rum med kun ét stearinlys og en gammel visnet kvinde, der sidder på tværs af benene på en quiltet pude i den yderste ende. De grupperer alle forventningsfuldt omkring hende som en gruppe teenagere, der skal spille Ouija; af en eller anden grund forstår John noget mystisk er ved at forekomme. Foran kvinden er en gryde med en lille plante, ikke mere end fire inches høj med sarte ovale blade. På planten er der tre små hvide blomster, hver af dem kun få millimeter lange og med et blodrødt centrum.

Issy har en skarp indånding. Åh min gud, den "første gang" orkidé hun indser. Diskussioner finder sted på balinesisk, et malayo-polynesisk sprog, der tales af de indfødte balinesere. Mens de fleste balinesere også taler bahasa-indonesisk, når de taler indbyrdes, og især når de diskuterer orkideer, taler de kun balinesisk. Ngurah fortæller Isabella, at hendes Oma, hendes Nini, vil holde i hendes hånd.

Issy rækker langsomt og forsigtigt ud mod den gamle kvinde. Da Oma tager Issys hånd, blinker stearinlyset vildt som om det blev påvirket af en stærk brise, men der var ingen brise? John er forvirret, når scenen udfolder sig. Oma smiler straks og lukker øjnene, mens hun langsomt stryger Issys hånd.

Oma mærker Issys hånd og sporer dens linjer, som om de søger efter noget eller læser nogle uklare tegn, som ingen andre er klar over. Nini henvender sig til sit barnebarn Ngurah og begynder at tale. Den følgende historie udfolder sig. Oma føler sig forbundet med Issy og føler Issys kærlighed til planter, hendes kærlighed til jorden og især Issys kærlighed til orkideer.

Oma bevæger sig til orkideen foran hende og beder Isabella om at inspicere den. Det er en stærk orkidé, og kun en anden udlænding har nogensinde fået lov til at se den før Isabella. Denne nøjagtige orkidé er særlig kraftfuld med tre blomster. Nummer tre symboliserer perfektion for en hindu.

Ved Isabella, hvem udlændingen var, der har set denne orkidé, før hun spørger? Issy ser på den gamle kvinde forvirret over, hvordan kunne hun vide, hvem udlændingen var? Oma smiler et vidende smil. Ngurahs bedstemor fortsætter med sin historie. Hun fortæller om en ung botanikstuderende, der besøgte Bali i 198, Oma bevæger sig til sit barnebarn. "Ngurah er femogtyve år gammel nu. Hvis du ser nøje på hendes ansigt, vil du forstå." Oma smiler og gestuserer til Ngurahs ansigt.

"Kan du mærke, at mit barnebarn har en lys karamelhonning og hendes mere sarte vestlige træk? Har du bemærket, at hun har en fantastisk skønhed, der er helt unik?" Alle kigger på Ngurah, som nu er bing, og John er forbløffet, fordi det naturligvis nu er påpeget, at Ngurah slet ikke ser ren balinesisk ud. Oma fortsætter med sin fortælling. I 1985 da Phineas Studman ankom til Bali var jeg kun syvogtredive og min datter Ida Ayu Kerug var kun seksten. Oma humrer med sig selv og husker, at datteren blev født midt i en enorm tordenvejr og derfor hendes navn "Kerug" eller "den smukke storm". Jeg er treogtres nu, men selvfølgelig ser jeg meget ældre ud.

Jeg kunne føle, at Studman var en ægte person og var en kæreste til orkideer med dyb lidenskab. Jeg sendte min datter Kerug for at hjælpe Phineas med at lede efter den første orkide, da hun havde en fornemmelse for disse orkideer og kunne finde dem, når ingen andre kunne. Issys sind sendes hvirvlende ved at nævne hendes idols navn, Dr. Phineas Studman, leder af afdelingen for botanik ved Berkeley University og verdens førende ekspert på orkideer.

Issy ser på Ngurah, som hendes ven ser i ansigtet, spørgsmål, der stadig svirrer i hendes sind, forbindelsen til Dr. Studman er stadig ikke klar for Issy. Oma taler blødt og næsten ærbødigt, mens hun fortsætter. Selvfølgelig var Kerug en skønhed ved seksten, den smukkeste af alle Brahman-prinsesserne på det tidspunkt.

Og med hensyn til at finde orkideer var hun den allerbedste, ligesom Ngurah er i dag. Nå fandt Kerug en første orkide, en orkidé, der ikke er ulig den, vi har fundet i dag. Ligesom denne havde den også tre blomster og havde utrolig kraft.

Nå, jeg bebrejder ikke Phineas, han var en ung studerende, ikke mere end 22, for hvem kan kæmpe mod orkidéens magt? Da Phineas havde brug for at forlade Bali for at vende tilbage til sine studier, var Kerug gravid med Ngurah. Der kunne naturligvis ikke være tale om ægteskab. Min datter var prinsesse og har ansvar over for sit folk her på Bali, ansvar over for vulkanerne, over for orkideer. Phineas var ung og ambitiøs, og alt hvad jeg kan være taknemmelig for er, at Ngurah er den gave, han efterlod.

Oma ser nu i Issys øjne og vender sig mod Ngurah. En diskussion finder sted på balinesisk, og derefter henvender Ngurah sig til Issy. "Min Oma har bedt mig fortælle dig følgende. Hvis du accepterer hendes forslag, kan du tage denne orkide og holde den med dig under dit ophold her på Bali. Forslaget er dette: at når du forlader Bali, skal du returnere dette orkidé til Oma og aldrig tale om det nogensinde til andre udlændinge.

" Ngurah fortsætter derefter, "Det eneste, vi kan tilføje Isabella, er, at Phineas gav dette meget løfte til min bedstemor for 26 år siden, og han har aldrig afsløret eksistensen af ​​den første gangs orkide for nogen. Nogensinde! Ikke engang for at fremme ikke engang for at blive den mest berømte orkidé-botaniker i historien. " Ngurah henvender sig til John. "Vi har tilladt dig at være her og vil bede dig, John, om at give det samme løfte.

Vi ved, at du er en ærlig mand; min Oma kan mærke det i dine øjne. Ellers ville vi have bedt dig om at vente udenfor. Men Oma føler, at Isabella elsker dig, og Oma bad dig om at blive og dele dette med Isabella. Dette vil være noget, der vil forbinde dig for evigt. Issy stirrer på den sarte orkidé, der tager sin skønhed i øjnene, og den er mystisk.

Hun rækker ud og trækker potten tættere på sin krop og føler en uforklarlig form for energi strømme ind i hendes krop. Isabella ser direkte i Omas øjne og giver et højtideligt løfte til sin nye mentor, hendes nye guide til en verden af ​​ukendte orkideer. Ngurah smiler og tager Issys hånd og giver den et pres. Johns sind er i mellemtiden en hvirvel med de ord, han lige har hørt talt.

Isabella elsker ham? Ngurah er Dr. Studmans datter? John er overvundet, lidt desorienteret og i ærefrygt for alt, hvad der lige har fundet sted. John vender sig og nikker med hovedet mod Oma og udtaler sit eget løfte til hende med blødt ærbødige ord. John føler, at han lige har haft en ægte religiøs oplevelse.

Ikke nogle falske religiøse oplever sammenkoblede religioner med røg og spejle og falske chants og bønner, gimmicky ritualer udført i kirker bygget med slavearbejde. Nej dette er en autentisk oplevelse. Dette er en oplevelse, hvor du er mystisk forbundet med livets enhed og kontinuitet, til selve jorden, til reproduktionens drivkraft, til den grønne sikring.

Johns sind kastes tilbage til sin ungdom, da han var en ubekymret studerende og kunne recitere poesi for besatte kvinder som ingen andre. I hans sind reciterer han lydløst…. Kraften, der gennem den grønne sikring driver blomsten, driver min grønne alder; der sprænger træernes rødder Er min ødelægger. Og jeg er dum at fortælle den skæve rose Min ungdom er bøjet af den samme vinterfeber.

John føler næsten, at hans krop flyder i det bløde lys og klingende lyde fra balinesisk musik, og han er desorienteret, da han forsøger at finde fast jord igen. Hvad er der lige sket John har ingen anelse? Han forstår dog, at hans liv netop har ændret sig på en umålelig måde, og hans akse er forskudt. Oma sukker og holder Ngurahs hånd, og de snakker sammen.

Ngurah vender sig til gruppen. "Min Nini har brug for at hvile nu. Vær venlig, Issy, tag denne orkidé, så leverer jeg dig og John tilbage til dit hotel. Du skal holde det forsigtigt." John føler næsten, at han skal bøje sig for denne gamle Brahman-prinsesse, men begrænser sig med at forstå, at balinesisk kultur er yderst uformel, og en sådan gestus ville være meget pinligt for denne vismands gamle kvinde. I stedet nikker John imperceptivitet mod Oma i et tegn på diskret respekt.

Isabella, ung og spændende som hun er, tager Omas hånd ivrigt og kysser den overdådigt. Issys ærbødighed over Oma ville være steget til afgudsdyrkelse, hvis hun havde fået mere tid. John smiler over hendes ungdommelige entusiasme og ønsker ømme, at han selv havde lidt mere af det. Rai forbliver bagved med Oma. Ngurah og hendes chauffør leverer snart orkidéen, der griber Issy og den triste og kontemplative John - en lidt melankolsk John-tilbage til deres hotel.

Hele vejen John reflekterer og Issy smiler. Lejlighedsvis strækker Issy sig ud og tager Johns hånd og holder den i et stykke tid på hendes ansigt. Så, overvundet for orkideen, vil Issy returnere sin hånd til potten for at klemme orkidépotten med begge hænder forsigtigt, mens den afrunder et ret tæt hjørne eller ned ad en stejlere skråning. Johns sind fortæres af, hvad den gamle kvinde har afsløret.

Hvordan kan han være ansvarlig for noget så stort som "kærlighed"? Hvad er hans næste skridt? Hvad skal han sige til Issy? Serendipity vil være godt bekendt med dette scenario, for det er ikke noget nyt. Mænd, deres sind er ødelagte, ofte skrubber under disse omstændigheder. Kvinder, født med reproduktionsansvaret, sejler fremad og føler instinktivt vindens retning og strømmen; At Isabella er en frugtbar kvinde ved nøjagtigt hvad man skal gøre og deler ikke noget af Johns melankolske humør eller refleksionsvaner. Isabella er ung, og hun har sin jomfruelighed at slippe af med, og hun har fundet den perfekte mand til det job, der begejstrer hende.

Issy ser på de tre sarte hvide blomster med deres blodrøde centre og bemærker, hvor meget de ligner en lille skede og smiler. Åh min gud, jeg har sex på hjernen, tænker hun for sig selv og fniser lydløst. Deponeret i hotellets lobby John og Issy byder Ngurah godnat og takker hende kraftigt for sådan en unik og fantastisk aften. Da Issy lægger et blødt feminint "godnatskys" på Ngurahs kind, hvisker vores balinesiske prinsesse et par hemmelige råd til Issy ud af Johns hørelse. De to piger fniser på samme måde som kvinder overalt i verden, der planlægger noget sløvt, og deres øjne glitrer og glimter med livlig ondskabsfuld charme.

Issy klæbede kærligt til First Time orkidéen, John holdt i albuen for at stabilisere hende, de to elskere går mod deres værelser efter at have budt Ngurah godnat. De vender sig over den samme mørke stensti, som de havde passeret tidligere på aftenen, men nu er de på en eller anden måde nu tættere forbundet med den underlige aften, de har delt. De er forbundet, som er blevet afsløret, skabt og af den kærlighed, der er udsat for Ngurahs bedstemor.

Denne mærkelige balinesiske Cassandra, der kan læse vibrationer i luften og linierne på Issys hånd, der kan dykke ned i dybeste dybde af Johns øjne og sjæl, havde på en eller anden måde bundet disse to sammen med en usynlig lim, deres lænker usynlige, men tæt sårede. Ved døren tøver John igen usikker med hensyn til vejen frem. Isabella er så ønskelig, men hun er så ung.

Kan hun virkelig være beregnet til ham? Issy er ikke opmærksom på Johns nød og kysser ham hurtigt godnat på kinden. Isabella børster hånden med hende og læner sig ind for at hviske til ham i en drillende tone. "Tag et bad John og glem ikke hvad jeg sagde.

Åh, og gør ikke noget uartigt." Med de hviskede dristige ord fniser Isabella vanvittigt og laver en sexet pirouette i sin forbløffende sexede korte hvide kjole, hendes dykkede halsudskud spændende John for sidste gang, og hun lukker døren. Før John kan indse, hvad der er sket, er Isabella væk. Hans dilemma er for øjeblikket lukket væk bag en hoteldør, men dette løser ikke hans vanskeligheder. John efterlades i den mørke tropiske nat for at blande sig til sin egen suite et par meter væk og et glas australsk Shiraz for at tænke på hans næste skridt.

John tænker over det hårde arbejde, der fortsætter med at plage ham bankende i bukserne og mener, at der måske skal gøres noget ved det, før han kan sove. John overvejer Isabellas sidste ord. Bruser? Kan du huske, hvad jeg sagde? Gør ikke noget uartigt? John er forvirret og føler sig drillet og frustreret. Issy sagde så mange ting i aften? Og hvad mener hun med "gør ikke noget uartigt?" Så John overvejer aftenen og kommer stadig ingen steder med sine drøvtyggelser.

John trækker sig tilbage til sin suite og beslutter sig; ja et brusebad og et glas dejlig Shiraz. I hendes eget rum er Issy en kvinde på mission. Første gangs orkidé er placeret ved siden af ​​døren, der forbinder hendes værelse med Johns ligesom Ngurah har hvisket til hende.

Issy placerer den lille terracotta orkidékrukke på et rektangulært teakendebord ved siden af ​​den chokoladebrune sofa ved forbindelsesdørene. Den magiske energi, der udsendes af denne mest usædvanlige plante, kvæler Isabellas værelse og kvæler hendes krop. Issy bruser hurtigt og tager ikke tid til at stryge hendes fisse, som hun så desperat vil have; en anden deltager i denne opgave, hun kender hurtigt nok. Et blåt bomuldshåndklæde er pakket rundt om hendes forbløffende kurvede og sexede unge krop, da Issy tårer gennem skuffen på udkig efter? Ah der er det. Den sarte hvide lingeri Isabella har købt til denne meget hellige begivenhed.

Issy står foran spejlet i fuld længde og tørrer håret ængstelig og fluffer håret med hånden, mens hun blæser og ser nervøst på hendes refleksion. Håndklædet mister grebet om Issys krop og falder på gulvet i en blå bunke. Issy beundrer sin form i spejlet, der sporer hendes hånd over hendes fulde bryst og hendes allerede oprejste brystvorte og er uden tvivl John vil være mere end tilfreds. Issys nervøsitet løfter lidt et øjeblik med sin tilfredse undersøgelse af hendes feminine aktiver.

Prikkene i hendes lænder giver dog ikke en smule. Issys hår er blæst tørt, hun anvender lidt lyserød lipglans, lidt øjenskygge, et strejf af b. Issy kontrollerer og er tilfreds med sin refleksion, og hun samler den lækre hvide blonder trimmede push-up bh med små bue detaljer og små hjerte designs vævet ind i satin stof. Issy passer perfekt til bh'en under sine forbløffende faste og fulde kugler og trækker de to dele sammen og hænger den foran og i midten.

Issy smiler bevidst, da hun valgte denne frontlås-bh af den grund, at John kan løsne den nogensinde så let. Så glider Issy på de næsten ikke sarte trusser med snorbånd i hofterne og små trekanter af hvidt satinstof foran og bagpå. Issy vender sig fra siden og kontrollerer hendes røv.

Herregud, det er en stor røv, hun tænker for sig selv og håber, at John er en røvmand. I så fald er John klar til at behandle Issy humrer, da hun ser på den faste stramme afrundede form af hendes røv i spejlet. Issy giver sin smukke røv en legende klap, da hun glider på den korte let gennemsigtige blonder kimono wrap og klæber satin slips i taljen i en let åben loop knude. Issy ved, at løkken løses med et træk, og hendes krop vil være Johns.

Issy vender hofterne og ser et sidste kig i spejlet, børster håret en sidste gang, bøjer læberne og anvender det sidste strejf af glans. Næsten med udsigt over hendes yndlingsduft strækker Issy sig ud efter sin flaske Frangipani Absolute parfume og klæber små klatter bag hendes ører og langs hendes hals. Parfume tilføjer en fristende buket hvid frangipani, jasminrose, blomme med noter af cedertræ og vanilje i baggrunden til Issys utroligt sexede lingeri-outfit. At styre hende nu meget hoppende nerver Isabella beslutter, at hun har fået nok udsættelse, og hun bevæger sig mod forbindelsesdørene.

Issy ved, at han er den rigtige mand og ser ned på den smukke First Time orkidé og rører et af de små olivengrønne blade med fingeren. Issys hånd rejser sig, og hun drejer forsigtigt og stille knappen på hendes dør og trækker den langsomt og stille op. På den anden side er Johns dør. Issys hjerte blafrer og dunkler mod brystet som en tøffel, der bøjer skitishly og ophidset. Issys mave nervøs, og hendes fisse banker og brænder af behov.

Issy danner sin hånd i en lille knytnæve og er klar til at banke på Johns dør. Fortsættes…………..

Lignende historier